Kære Søren P. Rasmussen
Få måneder efter du var blevet borgmester, var du taler på vores generalforsamling. Der var ca. 150 Hjortekærborgere til stede! Du indledte med at sige, at et af dine vigtigste mål var at forbedre dit partis stemmetal i Hjortekær, for det var den eneste kreds i Lyngby, hvor Venstre ikke havde vundet.
Som stemningen er nu, vover jeg at forudsige, at det næppe kommer til at ske ved næste valg, tværtimod. Vi, der er naboer til Dyrehavegård, kan se tilbage på, at Venstre var for byggeri af et hospital på Dyrehavegårds jorder – men I skiftede mening, da I fik loddet stemningen.
I - med Paul Knudsen i spidsen - var for byggeri af et superligastadion her, indtil I fandt ud af, hvor stor modstanden var. Og igen præsenterer I store planer for Dyrehavegård. Denne gang er I dog mere strategiske. Salg af gården måtte I tage af programmet i forbindelse med budgetforliget. Nu vejrer vi, at I vil splitte gård og jord, og så falder det hele nok fra hinanden. Det er, hvad vi fornemmer.
Storhedsvisioner, der ikke er ’borgernære’, synes at være Venstres varemærke. I har lige måttet erkende, at et Bilka i Lyngby ikke faldt i borgernes smag – selvom I ikke har givet op - og jeg skal ikke ribbe op i projekterne i Sorgenfri og den deraf afledte stemning.
Fællesnævneren for det hele er jeres indledende støtte til store projekter, som mange af byens vælgere har svært ved at se meningen med, og fælles for projekterne er, at alle har udenbys investorer som interessenter.
Du har rørt godt rundt i den politiske suppe i Lyngby, det trængte vi måske til, men stik lige fingeren i jorden.
Du skal have ros for din vilje generelt til at møde dine borgere, men jeg har ikke set tegn på, at det påvirker dig. Meget har du udtrykt velvilje og forståelse for, men der sker intet.
Hvorfor er det så vigtigt for jer, der tegner Venstre i Lyngby, at det sidste stykke frie jord i kommunen absolut skal udvikles nu? Lad det dog ligge. Et af dine argumenter er, at et så stort frit areal er i fare for at blive eksproprieret – så derfor skal det udvikles…. Vi herude vil alle bevare det som grønt areal. Det siger I også, men problemet er, at alle jeres tiltag skaber tvivl om troværdigheden.
Som Paul Knudsen skriver: En letbane, som lægges øst for DTU skal med 3 stoppesteder betjene Dyrehavegårds jorder.
Eller: Det uheldige forløb omkring fornyelse af forpagtningsaftalen er endt med strid, kævl og usikkerhed hos brugerne af Dyrehavegård. Det er primært rytterne, som risikerer at stå uden stald til deres heste om 10 måneder, hvis forpagteren skal pakke sine stalde og flytte. Tænk lige hestesporten ind i processen på lige fod med kommunens andre sportsgrene – f.eks. fodbold.
Idet driften af Dyrehavegård har været problemfri, så kunne man da have startet med en genforhandling af aftalen med forpagteren.
Vi i Hjortekær, som du gerne vil have til at stemme på dig næste gang, kan godt gennemskue, at en opsplitning af gård og marker er enden på Dyrehavegård som grønt område. Vi kan også gennemskue, at når der først er taget hul på markerne, så er løbet kørt.
Vi har sympati for bedre kommunalt drevne plejepladser, men om man kan drive 40 pladser økonomisk forsvarligt eller om der så liiige skal udvides med nogle flere, samt seniorboliger, samt…. Mon ikke det langsigtede mål er at få udstykket jorden. Hvad skal vi tro på?
Vil du have flere stemmer i Hjortekær til næste års valg, skal du møde dine borgere for at lytte og ikke for at overtale dem.
Hjortekær Grundejerforening har sammen med de øvrige grundejerforeninger omkring Dyrehavegård i august måned sidste år sendt et brev til kommunalbestyrelsen, hvor vi bl.a. har fremsat ønske om et møde med kommunalbestyrelsen vedr. de planlagte ændringer på Dyrehavegård.
Vi har endnu ikke fået noget møde i stand, men vi forsøger stadig ihærdigt at komme i dialog med kommunalbestyrelsen.
Publiceret: 16. Februar 2012 09:50
Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomiudvalg har nu med flere års tilløb vedtaget en stadionløsning, der skal imødekomme Dansk Boldspil-Unions krav til...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Økonomiudvalgets beslutning om en fremtidig stadionløsning udløser ikke de store jubelscener i Lyngby Boldklub. Bestyrelsesformand i klubben, Torben...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Det gik bestemt ikke som planlagt, da tømrersjakket som byggede Bakkens trærutschebane for 80 år siden, skulle køre forlystelsens jomfrutur."Banen er ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
"Med den nye udligningsreform, får man ikke et gram mere velfærd. Det kommer til at ramme skoler, ældre og handicappede. Det er noget makværk."Ordene ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Søndag blev Danmarksmesterskabet i Kombi (10 danse) afviklet i Ravnsborghallen i Køge. 240 dansere fra hele landet deltog.Lyngby Dans hjemtog...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Et plejehjem på stadionområdet er en meget dårlig ide. Sådan lyder det fra Helle Nielsen, der er formand for Ældre Sagen i Lyngby-Taarbæk. Ideen om...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Der er store følelser på spil i stadionsagen. Mange fans af Lyngby Boldklub begræder Økonomiudvalgets beslutning på fanklubben Blue Vikings...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Borgmester Søren P. Rasmussen (V) har inviteret Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen til en kop kaffe, så hun ifølge ham kan få...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Lyngby Tennisklubs Mikael Torpegaard har vundet en ITF grade 2 turnering i Prato, Italien. Efter godt spil hele ugen vandt han overbevisende finalen, ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Den tidligere landsholdsanfører, Mette Vestergaard, 36 år, fortsætter som både spiller og assistenttræner i Lyngby Håndboldklub. Den tidligere...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Kunstforeningen Kultur- og Fritidsudvalget har sagt nej til at støtte den udstilling, som Lyngby Kunstforeningen har planlagt at vise på Sophienholm...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Foran en fyldt sal på Virum Gymnasium overrakte uddannelseskonsulent Charlotte Plum Jensen, Finansrådet, prisen fra Finansrådets virksomhedsspil til...
16-05-12 | Læs hele artiklen