Motion er sundt og giver gode fælles sociale oplevelser.
Motion er sundt og giver gode fælles sociale oplevelser.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

500 skoleelever samles i morgen til motion

Kajak, karate, skydning, dans og tennis er nogle af de idrætsgrene, der er på programmet til Skoleidrættens Forårsfestival

Af Mikael Østergaard

Der er garanti for røde kinder, grin og gode oplevelser, når Skoleidrættens Forårsfestival finder sted den 2. maj i Lyngby Idrætsby. Her vil 500 elever fra 6.-7. klasse på lokale skoler prøve kræfter med en række idrætsaktiviteter, som lokale foreninger arrangerer.

Det er Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden, som står bag Skoleidrættens Forårsfestival, der er et landsdækkende projekt, som i år finder sted 68 steder over hele Danmark. Målet med festivalerne er at skabe mere bevægelse i skolen og få skoler og lokale aktører til at møde hinanden.

Mødet med en dygtig træner fra den lokale idrætsklub kan give eleverne lyst til mere. Det viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning offentliggjorde sidste år. Den dokumenterede, at mere end hver fjerde elev af dem, der har modtaget undervisning af en ekstern instruktør i skolen, begynder til den idræt, som de er blevet introduceret til.

“Det er gevinster for begge parter, når skoler og lokale aktører samarbejder: Eleverne får gode oplevelser, underviserne får ny inspiration, og foreningen får mulighed for at præsentere deres tilbud”, siger Jacob Kjær Hansen, projektleder i Dansk Skoleidræt.

Dagens program starter kl. 8.30 og slutter kl. 14.

Publiceret: 01. Maj 2017 10:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere