Kirkeklummen: ” Vi behøver ikke magte alt i tilværelsen”

Af
sognepræst

Charlotte Paaskesen, Taarbæk Kirke

Om ikke længe skal vi til stemmeurnerne. Der skal ikke alene være folketingsvalg, men også valg til Europa Parlamentet. Derfor er det måske meget godt at gentænke sine værdier, holdninger og håb for fremtiden, inden vi sætter vores kryds. Det har betydning, at vi bruger den mulighed, vi har her i landet, til at være med til at præge det samfund, som vi selv, vores familie og venner skal leve i - og også at dem omkring os, som vi måske ikke lige kender, deler livsvilkår eller holdninger med også kan få deres plads. Der er meget, der er op til hver enkelt af os, men andet rækkes via vores kryds på stemmesedlen til andre, som de så varetager på vore vegne.

I påsken, mellem en velsignelse af gudstjenester, genlæste jeg den norske forfatter Erik Fosnes Hansens bog 'Salme ved rejsens afslutning' - og i den kredser han om, at det er en velsignelse, når mening og følelsen af mening er tydelig i ens liv. Store ord og hver især kan vi jo dykke ned i sindet og spørge os selv om, hvad giver mening, og er den tydelig i vores liv? Er der noget, der skal justeres? Mening for mig er at leve og virke og være del af et fællesskab. Det er en gave at have noget at stå op til, et virke som jeg trives med og glædes ved og indimellem ja, så er der sure dage, hvor alt bliver besværligt - men i sin grund er jeg tilfreds med det, jeg laver. Meningsgivende er det også, at der er mennesker at dele tid med, som jeg har følelser for og interessefællesskab med.

En sætning som 'satte sig fast', da jeg læste bogen er, hvor der siges: ”Vi behøver ikke magte alt i tilværelsen - det vigtigste er at kunne leve i den sammenhæng, hvor der er plads og også når man ikke magter så meget”. For sådan er det jo at leve, også med mening, at der kan være dage og tider hvor livet er fortvivlende sorgfuldt og svært. Tunge dage med tab, udfordringer, sygdom og så meget andet, der kan tale glæden imod. Dér har det betydning, at der er et fællesskab - det kan være familie, venner, bekendte og arbejdskollegaer - og det kan være en samfundsstruktur - der viser sig at rumme, bære og skærme.

Det har betydning, at der er nogle, der vil lytte, give plads, og hjælpe på vej, når livet ikke former sig sådan, som vi ønsker det, når de indimellem kan synes løst fra mening, og ordet velsignelse ingen klang har, når dagene bliver alt for tunge at bære. Da jeg læste Erik Fosness Hansens sætning om vigtigheden af at kunne være i en sammenhæng, også når man ikke magter så meget, tænkte jeg, at den skal jeg huske, når jeg sætter mit kryds på stemmesedlen. Det giver mening, at vi også som samfunds-fælleskab arbejder på, at indimellem kan man have behov for at have en plads i fællesskabet, også når man ikke magter så meget. At der både skal være tider, hvor man kan hvile i, at andre bærer, og så andre tider hvor vi selv er dem, der tager ansvar, løfter, skærmer og virker og er bærer af fællesskabet.

Publiceret 12 May 2019 08:00