Påskeæg-jagten går over stok og sten; hvem vil ikke gerne vinde en fin præmie? Også i år byder Frilandsmuseet på påske-æg jagt. Pressefoto

Påskeæg-jagten går over stok og sten; hvem vil ikke gerne vinde en fin præmie? Også i år byder Frilandsmuseet på påske-æg jagt. Pressefoto

Ny sæson er startet på Frilandsmuseet: H.C. Andersen dage og Bonderøvsfestival

Frilandsmuseet åbner sæsonen 18. april med fokus på påsketraditioner, men byder senere også indenfor til blandt andet H.C. Andersen dage og Bonderøvsfestival

museum Frilandsmuseet går en spændende sæson i møde. Museet åbner torsdag 18. april med et hyggeligt påskearrangement, hvor der i år vil være en påskehare, påskeæg-jagt og hønseskidningskonkurrence, hvor man kan satse på sin favorit høne og vinde præmier. Desuden vil der også være traditionelle kreative påsketraditioner såsom gækkebreve-klipning, male på æg, så karse og en masse andre hyggelige aktiviteter.

H. C. Andersen-dage

Påsken bliver efterfulgt af H.C. Andersen-dage. Her vil man kunne opleve en eventyrlig stemning med små fortællinger rundt omkring blandt de fynske gårde, og på Frilandsmuseets nye sansesti kan man møde karakterer fra H.C Andersens elskede eventyr. Heriblandt 'Den Grimme Ælling', 'Prinsessen på Ærten' og 'Klods-Hans'.

"Vi var utrolig imponerede over Frøsnapperfestivalens popularitet med næsten 25.000 besøgende sidste år, og vi glæder os derfor til at udvide festivalen til to finurlige og farverige uger i Ole Lund Kirkegaards univers. Denne gang kan gæsterne, udover Orla og de andre også møde Gummi Tarzan og se hans historie udfolde sig i levende live i Frøsnapperbyen," fortæller Brittany Overgaard fra Frilandsmuseet.

Bonderøvsfestival

Som noget nyt i år præsenterer Frilandsmuseet Bonderøvsfestival. Temaet er her inspireret af det landelige liv og den frie natur. Der vil være konkurrencer og aktiviteter omhandlende høstmarked, dyreskue og gammelt gedigent håndværk, i ægte bonderøvsstil.

Gamle Sorters Dage har fået en navneændring til Havedage, og det er håbet, at der vil komme endnu flere gæster til havehygge, og nyde efterårets spæde begyndelse og blive inspireret af spændende blomsterfrø, lækre frugtsorter mv.

Frilandsmuseet byder på mange forskellige oplevelser; halmballerne er altid en fest for de besøgende børn. Pressefoto

Frilandsmuseet byder på mange forskellige oplevelser; halmballerne er altid en fest for de besøgende børn. Pressefoto

Halloween

I efterårsferien vender Halloween tilbage. Denne gang med uhyggelige, men familievenlige arrangementer om dagen, og ekstra ekstrem uhygge om aftenen til de lidt større og dem som tør.

"Det glæder os også at kunne berette, at vi holder weekendåbent imellem efterårsferien og jul, så vores gæster kan nyde museet lidt længere i år," oplyser Brittany Overgaard.

Sidst på sæsonen afholder Frilandsmuseet traditionen tro Jul i Det Gamle Danmark, som byder på juleudsmykning i udvalgte bygninger, drillenissen, julemusik og traditionel julehygge. Her kan man også se frem til en ny juleforestilling, der erstatter 'Et juleeventyr', når museet som de første nogensinde viser Ole Lund Kirkegaards klassiske julefortælling 'Mig og Bedstefar – og så Nissepok'.

gs

AKTIVITETER 2019

Påske / Sæsonåbning

18. april – 22. april

H.C. Andersen

2. juli – 21. juli

Frøsnapperfestival

23. juli – 4. august

Bonderøvsfestival

6. august – 11. august

Havedage

28.september – 29. september

Halloween

13. oktober – 20. oktober

Jul i Det Gamle Danmark

30. november – 1. december

6. december – 7. december

13. december – 14. december

Publiceret 21 April 2019 11:45

SENESTE TV