Find vandreskoene frem: Motion og snak med Dansk Vandrelaug Skærtorsdag

arrangement Dansk Vandrelaug byder på motion og snak med torsdagsholdet, når man 18. april kl. 10 begiver sig ud på en 10 km lang tur fra Sorgenfri Station med Holger Vallentin som turleder.

"Vi tilbyder en hyggelig tur, der kombinerer motion med en snak med deltagerne. Alle er velkomne til at deltage i turen, og jeg håber vi bliver rigtig mange," siger Holger Vallentin i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Turen slutter cirka kl. 12.30 ved Skodsborg Station. Undervejs bliver der en pause på 10-15 minutter, så tag eventuelt kaffe eller te med, lyder anbefalingen.

Det koster 30 kroner at deltage, hvis man ikke er medlem. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, man møder bare op.

jesl

Publiceret 17 April 2019 18:00

SENESTE TV