Den australske prædikant rejser verden rundt og fortæller evangeliet Pressefoto

Den australske prædikant rejser verden rundt og fortæller evangeliet Pressefoto

Mandag: Den internationale prædikant Joel Ramsay taler i Lyngby Frikirke

Den australske prædikant kan opleves mandag 15. april i Lyngby Frikirke

arrangement Som en del af sin danmarksturné 'Freedom and fire tour' besøger den australske prædikant Joel Ramsey mandag 15. april kl. 19 Lyngby Frikirke, Toftebæksvej 13.

Efter at have arbejdet 11 år i Citipointe Church i Brisbane i Australien rejser Joel Ramsey nu verden rundt.

Han er grundlægger og direktør for Awaken Africa, som har til formål at række ud til mennesker over alt på det afrikanske kontinent.

Helbredelser og mirakler

Ud fra en base i Sydafrika rejser Joel Ramsay ud og fortæller evangeliet og oplever, at Gud rører ved mennesker i form af helbredelser og andre mirakler, skriver frikirken i en pressemeddelelse.

Med på turneen har prædikanten Jason Tarau fra The River Wild Collective, et fællesskab af kristne artister i Brisbane, Australien. Jason Tarau vil optræde sammen med en gruppe lokale musikere.

"Kom og vær med til en aften, hvor du inviteres til at høre et gammelt budskab fortalt på en levende og nærværende måde, så det bliver relevant lige dér, hvor du er i dit liv," skriver Lyngby Frikirke i pressemeddelelsen.

Lyngby Frikirke får 15. april besøg af Joel Ramsay.

Lyngby Frikirke får 15. april besøg af Joel Ramsay.

Mødet er åbent for alle, og der er fri entré.

jesl

FAKTA

Lyngby Frikirke

Kirken har ca. 100 medlemmer og er en lokal frikirke tilknyttet Københavns Frikirke, som en del af netværket Apostolsk Kirke Danmark.

Lyngby Frikirke holder til på Toftebæksvej 13, hvor der holdes gudstjeneste tre søndage om måneden samt en række arrangementer i løbet af ugen.

Læs mere på www.lyngbyfrikirke.dk.

Publiceret 14 April 2019 11:45