Når vi ser VM:

“Det er helt okay at sidde og råbe og skrige”

Stemmen bag ’hutlihut’ giver sit bud på danskerne og VM

Af
Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Flemming Toft har gennem flere årtier beskæftiget sig med det danske fodboldlandshold som ekspert og kommentator. Med det berømte udbrud 'hutlihut', da Danmark scorede i EM-finalen i 1992, er han stemmen, vi forbinder med den største sportspræstation i dansk historie. Nu glæder Flemming Toft sig til VM i Rusland, som han skal dække for Tv 2.

“VM er noget helt specielt. Det er verdens bedste fodboldspillere samlet til en global begivenhed, hvor der sidder mellem halvanden og to milliarder mennesker på verdensplan og ser finalen. Det er helt sindssygt at tænke på. Hele verden har fokus på det her i fire en halv uge. Man kan kun glæde sig over, at Danmark er en del af det.”

Forventninger

Hvad er dine forventninger til det danske landshold ved VM i Rusland?

“Jeg tror, vi kan få en ny folkefest. Efter mange år, hvor det er gået op og ned, har vi et landshold med store personligheder i Nicklas Bendtner og Christian Eriksen. Vi vinder fodboldkampe. Der er virkelig national opbakning til det her hold, og jeg tror, det kan klare sig rigtig godt.”

Hvor ville du se kampene, hvis ikke du var på arbejde?

“Jeg ville se kampene sammen med mine tætteste venner og sidde og råbe og skrige. Klaphat og den slags ville jeg nok ikke have på, men der ville da være et dannebrogsflag et eller andet sted på kroppen.”

Hvad er det bedste ved stemningen i Danmark, når vi er med til VM?

“Det er, at det bliver helt okay at gå op i det med liv og sjæl og sidde og råbe og skrige. Det kan både tante Anna og Jonas på otte år tillade sig. Fodbold er en fælles oplevelse, og det samler så mange mennesker. Der opstår et fællesskab på tilskuerpladserne og foran skærmen i de uger, som er helt unikt.”

Danmark deltager ved VM for femte gang. Hvilken VM-slutrunde har gjort størst indtryk på dig?

“VM i Mexico i 1986 er stadigvæk det største. Det var første gang, vi var med. Vi havde profiler som Søren Lerby, Preben Elkjær og Michael Laudrup, som både var gode på og uden for banen. Vi havde en fantastisk slagsang i 'Re-Sepp-Ten', som stadigvæk bruges i dag. En masse ting gik op i en højere enhed.”

“Den stemning blev genopført, da vi vandt EM i 1992, og der var en snert af det ved VM i Frankrig i 1998. Men i 2002 i Sydkorea var det for langt væk, og i 2010 i Sydafrika endte det med en fiasko. Så 1986 er afgjort det største. Og jeg tror, vi kan få det sådan igen i år.”

Publiceret 09 June 2018 06:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.