Foto: Localeyes.dk

Foto: Localeyes.dk

Uhyggeligt episode på Bakken:

14-årig dreng stukket ned - gerningsmand jagtes

Den 14-årige dreng er bragt til traumecentret på Rigshospitalet, hvor han meldes uden for livsfare

Den 14-årige dreng blev såret på Dyrehavsbakken i Klampenborg nord for København. Det skete under et slagsmål mellem to grupperinger.

Det skriver BT.

Drengen var ved bevidsthed, da han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han sent mandag aften stadig var under behandling.

"Han har det efter omstændighederne godt. Han er blevet behandlet, og vi har haft lejlighed til at tale med ham," siger vagtchefen til BT tidligt tirsdag morgen.

Drengen blev stukket to gange - en gang i ballen og en gang i brystregionen, men har ikke været i livsfare. Ifølge politiet har vidner fortalt, at to grupperinger af fem-seks unge med anden etnisk oprindelse en dansk kom op at toppes ved radiobilerne. Det udviklede sig kort efter til knivstik.

Da politiet ankom, var gerningsmanden dog stukket af fra stedet.

Han beskrives som 14-15 år, omkring 180 cm høj og af anden etnisk baggrund end dansk, muligvis somalier. Han var iført sort eller mørk hættetrøje, samt sort eller mørkeblå joggingbukser. Han har kort, sort hår. Der er ingen beskrivelse af hans kropsbygning.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 15 May 2018 13:30

SENESTE TV