Børn i problemer:

Øget fokus har fået antallet af underretninger om børn her i kommunen til at stige

Fra kommunens side forventer man, at skolerne i fremtiden kommer til at tage hånd om flere af underretningerne om mistrivsel hos børn og unge. Målet er ikke færre underretninger, men at gribe rettidigt ind, siger Gitte Kjær-Westermann (Rad.)

Af
Lars Schmidt

“Det kan ikke udelukkes, at der somme tider underrettes, hvor man kunne have håndteret situationen decentralt. Antallet af sager, der lukkes efter kun én børnesamtale peger på, at nogle af de underretninger, vi får i dag, sikkert kunne være håndteret ude på skolerne og i institutionerne, uden underretning.”

Det siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Gitte Kjær-Westermann (Rad.), til Det Grønne Område.

Hun udtaler sig på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at antallet af underretninger om børn, som mistrives og har problemer på den ene eller anden måde, ligger på et ens, jævnt niveau her i kommunen.

I 2015 var der ifølge Danmarks Statistik underretninger om 440 børn her i kommunen og i 2016 437.

Kommunens egne tal fokuserer på antallet af underretninger, ikke på antallet af børn. Og her er det tydeligt, at der er tale om en større stigning i antallet af underretninger.

I 2015 registrerede kommunen 645 underretninger, i 2016 613 og i 2017 715 underretninger.

Skærpet fokus

Stigningen er dog ikke alarmerende, ifølge udvalgsformand Kjær-Westermann. Der er en helt naturlig forklaring, fortæller hun:

“Af de 715 underretninger i 2017 blev de 118 lukket efter én børnesamtale,” forklarer hun:

“Men antallet af underretninger er stigende. Forklaringen er, at der siden indførelsen af 'overgrebspakken' i efteråret 2013 har været et skærpet fokus fra daginstitutioner og skoler på at underrette, når man observerer mistrivsel hos et barn eller har mistanke om overgreb. Personalet er også både af forvaltningen og Socialstyrelsen blevet undervist i at spotte mistrivsel bedre, og i, hvordan man underretter, ligesom der er udarbejdet pjecer om, hvordan de fagprofessionelle skal reagere, når et barn bliver udsat for overgreb,” siger Gitte Kjær-Westermann og understreger:

“Om stigningen i antal underretninger alene skyldes mere fokus på området, så vi bliver bedre til at gribe tidligt ind, ved vi ikke.”

“Siden indførelsen af ’overgrebspakken’ i efteråret 2013 har været et skærpet fokus fra daginstitutioner og skoler på at underrette, når man observerer mistrivsel hos et barn eller har mistanke om overgreb,” siger Gitte Kjær-Westermann. Arkivfoto: MostPhotos

“Siden indførelsen af ’overgrebspakken’ i efteråret 2013 har været et skærpet fokus fra daginstitutioner og skoler på at underrette, når man observerer mistrivsel hos et barn eller har mistanke om overgreb,” siger Gitte Kjær-Westermann. Arkivfoto: MostPhotos

Er godt tilfreds

Gitte Kjær-Westermann mener dog, at det er afgørende, at der er kommet et større fokus på området de seneste år. Netop det større fokus på underretninger passer udvalgsformanden rigtig godt, siger hun:

“Jeg ser stigningen i antal underretninger som et tegn på, at området har fået yderligere fokus. Derfor er det naturligt, at der kommer flere underretninger,” siger hun - og fortsætter:

“Jeg er godt tilfreds med, at vores personale i skoler og daginstitutioner er blevet skrappe til at lave underretninger, når de observerer mistrivsel hos et barn eller mistænker overgreb. Vi ved, at jo tidligere vi griber ind, jo større er sandsynligheden for, at vi kan vende en negativ udvikling hos et barn, så det er enormt vigtigt at have fokus på.”

I 2017 registrerede kommunen 715 underretninger. Året før var det 613. Arkivfoto: MostPhotos

I 2017 registrerede kommunen 715 underretninger. Året før var det 613. Arkivfoto: MostPhotos

Betryggende

Gitte Kjær-Westermann er tryg ved, at man ude på institutionerne og på skolerne tager børns mistrivsel alvorligt, siger hun til Det Grønne Område:

“Det er betryggende at daginstitutioner og skoler tager børns mistrivsel alvorligt, og underretter, så snart de har en mistanke om noget,” siger hun:

“Jeg så selvfølgelig allerhelst, at det aldrig var nødvendigt at lave en underretning på et barn. Alle børn har ret til en barndom i trivsel,” fastslår hun:

“Når vores forebyggende indsatser gennem de seneste år sammen med vores forebyggelsesstrategi begynder at virke for alvor, forventer jeg selvfølgelig, at flere situationer kan klares ude på skolerne og af daginstitutionerne selv med den rigtige støtte og indsats.”

“Så vi har naturligvis et ønske om færre underretninger, men har vi et decideret mål om det? Nej, for underretningerne er kun et middel, ikke et mål. Målet er at vi får grebet rettidigt ind, når vi observerer alvorlig mistrivsel.”

De indsatser, kommunen sætter i værk, er helt individuelle indsatser, forklarer Gitte Kjær-Westermann og understreger, at der skal mere forebyggelse til:

“Kommunen iværksætter indsatser efter en konkret individuel vurdering. I den lette ende kan det være, at det eneste, der er behov for, er en enkelt eller enkelte børnesamtale. Der kan også blive tale om et rådgivnings- og vejledningsforløb, både for barnet og forældrene. I yderste konsekvens og i meget få tilfælde kan det være nødvendigt med anbringelse udenfor hjemmet,” siger hun og fastholder, at der ikke er behov for flere særlige indsatser:

“Som jeg ser det, er det, vi mangler, ikke flere 'særlige indsatser'. Det, vi mangler, er bedre forebyggende initiativer fra sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler og SSP, og det skal vores forebyggelsesstrategi hjælpe os med,” siger hun - og slutter:

“Alle borgere har pligt til at underrette, hvis de ser, at et barn mistrives. Ser man som nabo, nede i Brugsen eller andre steder et barn, hvor man mistænker mistrivsel, haman faktisk pligt til at underrette kommunen. Offentlige ansatte og politikere har skærpet underretningspligt. Underretningen skal sendes til Lyngby-Taarbæk Kommunes underretningspostkasse, som derefter indenfor 24 timer foretager en vurdering af det videre forløb.”

 

FAKTA

En underretning er et skriftligt dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn i alderen 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling.

null

Publiceret 17 April 2018 11:45

SENESTE TV