Indbrud i forladte lejligheder i den brændte ejendom på Poppelhegnet

Mens beboerne er genhuset, var der i weekenden indbrud i to lejligheder i den brandhærgede ejendom

Af
Lars Schmidt

Enten vidste de nøjagtigt, hvad de gik efter, indbrudstyvene. Eller også havde de rigtig god tid til at finde de rigtige tyvekoster. For der var ingen hjemme. I hele ejendommen.

Læs om branden her

Ukendte gerningsmænd brød hen over weekenden nemlig ind i to lejligheder i den tomme og kraftigt brandskadede ejendom på Poppelhegnet.

I en lejlighed i den ene af opgangene var hoveddøren sparket ind, og tyvene var løbet med sølvtøj til 12 personer, med et smykkeskrin og tre PH-lamper.

I naboopgangen i samme ejendom har der i tidsrummet fra søndag ved 15-tiden og frem til mandag morgen kl. 8 også været indbrud i en lejlighed og det tilhørende kælderrum. I lejligheden var døren brudt op med et koben. I det kælderrum, der hører til lejligheden, stjal tyvene et metalrør med håndrullede cigarer samt gamle, sjældne mønter fra Sverige, Norge og Tyskland.

Alle beboerne i ejendommen er genhuset, indtil lejligheden bliver klar til at bo i igen.

En overgang mistænkte politiet en mand for at have påsat branden. Læs mere her

Foto: Bjørn Nielsen/www.BPLN.DK

null

Publiceret 17 April 2018 11:45

SENESTE TV