10.000 ørreder til Mølleåen og de københavnske lystfiskere

Fænomenet ”streetfishing” er i rivende udvikling. For at forbedre fiskeriet sættes ørreder ud

Sidste år mødte mere end 150 nysgerrige tilskuere op til denne ekstraordinære udsætning af ørreder mindre end 12 km fra Langelinie, og var i den grad med til at gøre udsætningen til en festdag. Den sjællandske Grusbande og Fyns Laksefisk havde stillet akvarier op, så alle kunne komme helt tæt på for at kigge på de små levende ørreder, inden de blev sat ud i Mølleåen. Derefter fik alle børn lov til at sætte en lille portion ørreder ud i åen, hvor også resten af de i alt 10.000 ørreder påbegyndte deres frie liv. Igen i år skal der sættes ørreder ud i Mølleåen. Muligheden er igen i år opstået, da Fyns Laksefisk i Odense har haft en ekstraordinær fin overlevelse af ørreder, der skulle sættes ud i mundingen af vandløb i Nordsjælland. Det er Fyns Laksefisk, der opdrætter ørreder til udsætning i blandt andet Nivå og Højbro Å, som en del af den nordsjællandske fiskepleje. I år er der igen mindst 10.000 ørreder i overskud til Mølleåen. De mange små ørreder vil i den kommende tid, vandre ud i Øresund og bidrage til lystfiskernes fangster langs Øresundskysten. Nogle vil formentlig endda kunne fanges i selve Københavns Havn, og med al respekt er det ikke mange hovedstæder i verden, der kan prale af ørredfiskeri langs havnemolerne. Streetfishing er bliver mere og mere populært. Det er Den sjællandske Grusbande, der er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, der står for selve udsætningen i samarbejde med Fyns Laksefisk, og man kan altså være med til at sætte fiskene ud søndag 15. april kl. 16 til et lille event ved Strandmøllen på Strandvejen 895 i Klampenborg. logy

Publiceret 13 April 2018 11:15

SENESTE TV