Ingen opdagede, at Gudrun ikke fik mad i halvanden uge:

Kommunen undersøger nu sagen til bunds

Efter hjemkomsten fra hospitalet gik noget galt med Gudrun Achens madlevering. Lyngby-Taarbæk Kommune kalder situationen ulykkelig og vil undersøge sagen til bunds

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Halvanden uge efter at Gudrun Achen 4. marts blev udskrevet fra Herlev Sygehus, kom hendes datter Merete Bangsrud på besøg i sin mors lejlighed på Caroline Amalievej. Merete Bangsrud så straks, at noget var galt.

“Min mor havde det rigtig dårligt og var i elendig forfatning. Hun var konfus, forvirret og trist. Min mor sagde, at hun ikke kan forstå, at hun ikke har fået mad, siden hun kom hjem fra hospitalet,” siger Merete.

Det Grønne Område bragte i sidste uge læserbrevet 'Min mor fik ingen mad i halvanden uge', hvor Merete Bangsrud beskriver forløbet. Det skabte blandt andet stor debat på vores Facebook-side, så Det Grønne Område besøgte Merete og Gudrun for at få uddybet, hvad der skete.

Rystet over inkompetencen

Da det gik op for Merete, at hendes mor ikke havde fået mad i halvanden uge, ringede hun til nummeret på den brochure, som hendes mor havde til Den Private Kok. Det eneste hun hørte, var en hyletone. Hun ringede ned til Lyngby Rådhus, men fik blot at vide, at hun bare skulle prøve at ringe et par gange mere til Den Private Kok, så ville hun komme igennem.

Hvad man ikke oplyste fra rådhuset var, at Den Private Kok er blevet opkøbt af Det Danske Madhus, og at de altså havde fået nyt telefonnummer. Det måtte Merete på Google for at finde ud af.

Det Danske Madhus fortalte, at maden ikke var blevet leveret, fordi Gudrun var på hospitalet. De var ikke blevet oplyst om, at Gudrun var udskrevet for halvanden uge siden.

“Det er inkompetence, så det batter. Jeg er rystet over, at man ikke er mere ansvarsfuld, når man arbejder med mennesker,” siger Merete om Lyngby-Taarbæk Kommunes ageren i sagen.

“Jeg oplevede dagene som én stor forvirring, og man bliver i hvert fald ikke yngre af det. Jeg prøver så vidt muligt at være mig selv, for jeg vil nødigt være til ulejlighed,” siger Gudrun, som ikke ville belejlige sygeplejerskerne med den manglende mad, fordi hun ikke mente, at det var deres ansvar.

“Det er en ulykkelig situation, og sådan noget må selvfølgelig ikke ske. Vi er i gang med at undersøge sagen til bunds og beklager meget, hvis fejlen ligger hos os. Vi behandler ikke personrelaterede sager her i pressen, så en anden gang vil det være hensigtsmæssigt, hvis borgere eller pårørende henvender sig direkte til os, så vi kan gå i dialog og hurtigt få rettet op, hvis det er nødvendigt,” lyder det fra forvaltningen.

Gudrun understreger dog, at maden er god.

“Jeg er glad for maden, og det smager godt, og det er varmt. Det skal det være, det skal ikke være lunkent,” siger hun.

På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke tog fat i kommunen i stedet for Det Grønne Område, svarer Merete:

“Jeg synes, at det skulle bredes ud, for jeg var vred og forarget. Jeg kunne have været ude at rejse, som jeg for eksempel skal til sommer,” siger hun og fortæller, at hendes første kontakt med kommunen ikke ligefrem giver lyst til at genoptage kontakten.

“Jeg har været i syv sind, om jeg skulle ringe til kommunen, efter de svarede på mit læserbrev, for jeg regner ikke med at få noget ud af det. Jeg er ikke sikker på, at de kan stramme op på noget alligevel. Og også fordi det var et ret arrogant svar i læserbrevet,” siger hun og tilføjer:

“Det virker, som om de puffer mig væk. Når man sidder nede på rådhuset og ikke har kontakt med borgerne, så bekymrer man sig måske ikke på samme måde om de ældre medborgere,” siger hun, men roser dog personalet.

“Jeg har talt med hjemmehjælpere og sygeplejersker, og det er søde og engagerede mennesker. De er meget dedikerede. De gør, hvad de kan, inden for de rammer, de har,” siger Merete.

Gudrun Achen er glad for den mad, hun får fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun ønsker ikke at blive fotograferet til denne artikel. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Gudrun Achen er glad for den mad, hun får fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun ønsker ikke at blive fotograferet til denne artikel. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Snavset sengetøj

Det er dog ikke kun den manglende mad, som mor og datter finder utilfredsstillende. Gudrun modtager hjemmehjælp. Det betyder blandt andet, at hun får hjælp med at få støttestrømper på hver dag.

Hun skulle også modtage hjælp til rengøring og støvsugning hver 14. dag, siger hun.

“Men det får jeg slet, slet ikke. Allerhøjst hver tredje uge,” siger hun.

Gudrun så også gerne, at hun modtog mere hjælp til at andre ting.

“Jeg får vasket tøj én gang om måneden, men jeg kunne godt tænke mig, at det skete oftere. Jeg kan jo se på sengetøjet, at det er beskidt og snavset,” siger hun.

Gudrun har modtaget hjemmehjælp i halvandet år, og hun mærker en gradvis forringelse.

“Hjælpen er blevet dårligere. Før kom de cirka hver 14. dag og hentede vasketøj. Det gør de overhovedet ikke i dag. Jeg er ked af at se mit gulv, der ikke er støvsuget, og badeværelset, der ikke er gjort rent. Jeg vil være glad, hvis det blev gjort,” siger hun, men glæder sig over, at familien så træder til.

“Jeg er meget glad for, at jeg har en datter, som vil hjælpe mig. Hun er sød og kær, og hun kommer, når jeg ringer,” siger hun.

“Det er en ulykkelig situation, og sådan noget må selvfølgelig ikke ske. Vi er i gang med at undersøge sagen til bunds og beklager meget, hvis fejlen ligger hos os.”

forvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Publiceret 09 April 2018 11:45

SENESTE TV