Afrikansk inspireret jazz i Templet

Morten Schantz Unicorn spiller 11. april kl. 20

Af
Af Pernille Borenhoff

Morten Schantz Unicorn spiller på onsdag den 11. april kl. 20 i Templet. Det er Lyngby Taarbæk Jazzklub, der står for arrangementet, og ifølge formanden Rolf Aagaard-Svendsen er Morten Schantz en formidabel pianist, komponist og orkesterleder. Han fik sit første gennembrud med kvartetten JazzKamikaze, med hvem han har udgivet fem cd’er. “Han har turneret i hele verden med sine egne soloprojekter og med JazzKamikaze. Hans seneste store succes er cd’en Godspeed med svneske Anton Eger på trommer og det nye jazz sax fænomen, Marius Neset fra Norge. Dem må vi imidlertid have til gode til en anden gang, for her skal vi høre Morten Schantz i en anden konstellation,” siger Rolf Aagaard-Svendsen. Ved koncerten på onsdag har Morten Schantz sin ”faste” trio med Morten Ankarfeldt – bas og Janus Templeton – trommer. Musikken tager sit klare afsæt i moderne jazz, men bærer i høj grad præg af inspiration fra Afrika. Det afrikanske islæt i aftenens koncert er den virtuose percussionist Sal Dibba fra Gambia. Hør musikken her: http://mortenschantz.com/music. Entré: 100 kr., medlemmer og unge under 25 år 50 kr. Billetsalg på www.billetlugen.dk. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.

Publiceret 08 April 2018 10:00

SENESTE TV