På søndag er der fødselsdagsfest for Cykelmyggen

Rudersdal Kommune inviterer til Cykelmyggens fødselsdagsfest med flag, balloner, cykelmyg-kagemand og meget andet sjov på cykellegepladsen bag Trørødskolen i Vedbæk søndag 8. april kl. 11-13. Cykelmyggen elsker at holde fødselsdag, så han har inviteret gæster fra Cyklistforbundet, der kommer og leger forskellige cykellege, og cykelmyggen Egon fra forestillingen på Bellevue Teater viser tricks på sin cykel til musikken fra ’Cykelmyggen Egon’. På dagen slår man dørene op til Cirkusloppernes Cykelstyr, der rummer børnecykler og cykelhjelme, man kan låne. Men tag gerne selv med. Cykelmyggens Cykellegeplads er skabt efter Flemming Quist Møllers historie om Cykelmyggen Egon og alle hans venner. Cykellegepladsen er for børn på 3-9 år og er mere end en fysisk ramme for cykeltræning. Det handler om fantastiske historier og tegninger forenet med cykelmotorik og cykelleg. Gratis adgang og ingen tilmelding - mød blot op.jesl

Publiceret 05 April 2018 15:00

SENESTE TV