LOKALHISTORIE:

Hestetrukne skraldevogne

Indtil 1959 blev borgernes skrald afhentet af skraldevogne trukket med ægte hestekræfter

Af
Mette Henriksen

I landbrugssamfundet blev det daglige affald genanvendt i en cyklus, hvor husholdningsaffald blev brugt til dyrefoder eller endte på møddingen og blev brugt som gødning på markerne. Da kommunen i 1900-tallet blev mere bymæssigt udviklet, var det ikke længere nok at kaste sit affald på møddingen. Bortanskaffelse af dagrenovation måtte sættes i system. Det blev nødvendigt, at affald fra husstande og latriner blev indsamlet og kørt på lossepladsen. Kommunens tekniske forvaltning forsøgte at holde sig opdateret med udviklingen, og i 1959 kørte den sidste hestetrukne skraldevogn så den sidste tur til lossepladsen. Dengang lå lossepladsen på Firskovvej, der hvor den senere genbrugsplads kom til at ligge. Dagrenovationen blev kørt til lossepladsen, mens den uhumske latrinrenovation blev nedgravet oppe i Lyngen nord for Bondebyen, hvor der nu er kolonihaver. Latrinrenovationen, også kaldt natrenovationen, kom fra tømning af latriner, hvoraf de sidste her i kommunen var i brug helt frem til 1970 i nogle af arbejderboligerne ved Brede Klædefabrik. Samtidig med, at antallet af hestetrukne skraldevogne faldt, eksperimenterede Teknisk Forvaltning med nye køretøjer og nye metoder for nedbrydning og kompostering af affaldet. I de nye skraldevogne kunne man for eksempel reducere skraldemængden med roterende knive, som findelte affaldet. På lossepladsen lagde man affaldet lagvis mellem lag af jord for at fremme nedbrydningen. Først senere begyndte man at indføre affaldssortering, som efterhånden er blevet mere og mere udbredt.

Publiceret 26 March 2018 07:00

SENESTE TV