Formandsserien:

Unge og flygtninge i arbejde og menneskeligt fokus

Større grad af selvforsørgelse i en tid med faldende ledighed, og et ønske om, at om fire år kigger andre kommuner på Lyngby-Taarbæk Kommune som forbillede, når det kommer beskæftigelse, integration og indsatsen over for unge, vil den nye formand i beskæf

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Hvis du skal give en status på det område, du overtager, hvordan skal den så lyde?

“Der har gennem mange år været en god konsensus om den beskæftigelsesmæssige indsats og et godt samarbejde i udvalget. Det, at der nu igen er gode tider, giver muligheder for at sikre beskæftigelse og uddannelse, så alle borgere får gavn af den økonomiske vækst.”

Hvad er de tre største udfordringer på den korte bane? Og hvad er løsningerne?

“Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtere: Den største udfordring for Lyngby-Taarbæk Kommune er – i lighed med andre kommuner – at nedbringe antallet af langvarige (aktivitetsparate) kontanthjælpsmodtagere, som ikke er jobparate, fordi de har væsentlige andre vanskeligheder end blot ledighed.

Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret en mere intensiv indsats i form af et tværfagligt team. Teamet består af tre koordinerende sagsbehandlere, som har så få sager, at de samtidig kan varetage rollen som mentor for den enkelte, en virksomhedskonsulent, som hjælper med at åbne dørene hos lokale virksomheder samt en socialrådgiver, som er frikøbt fra socialområdet til at hjælpe borgeren med at løse nogle af de øvrige udfordringer. Indsatsen har vist gode resultater ved at flere er kommet i hel eller delvis i selvforsørgelse.

Lyngby-Taarbæk Kommune har samtidig fået støtte fra satspuljen til en midlertidig opnormering med yderligere en virksomhedskonsulent, som skal arbejde med at få kontanthjælpsmodtagere med mere end 5 års ledighed i gang på arbejdsmarkedet.

Flygtninge: Lyngby-Taarbæk Kommune har haft stor succes med at få flygtninge i selvforsørgelse gennem job eller uddannelse og har allerede nået regeringens målsætning om at 50 procent skal være selvforsørgende (af de, der er kommet siden 2004). Lyngby-Taarbæk Kommune har investeret i en virksomhedsrettet indsats og har god kontakt til de mange virksomheder, som gerne vil åbne dørene for flygtninge. Den indsats skal fortsætte for både for nyankomne flygtninge, men også for familiesammenførte til flygtninge, og for de flygtninge, som har været her i længere tid uden at komme i arbejde. Her arbejder vi blandt andet på at få flere i gang med den 2-årige Integrationsgrunduddannelsen (IGU) og har indgået aftale med andre kommuner og arbejdsmarkedets parter om en intensiveret indsats, som Region Hovedstaden har givet støtte til.

Unge uden uddannelse og nyuddannede akademikere: Lyngby-Taarbæk Kommune skal have stor fokus på en indsatsen for unge, som ikke er kommet i gang med en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Det gælder især de unge, som også har andre udfordringer, for eksempel i form af psykiske lidelser eller misbrug. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som starter op medio 2019, kan her være med til at lette vejen til uddannelse for flere unge. Det skal ske i samspil med den sammenhængende kommunale ungeindsats, som inden da skal etableres af hver kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune har også en højt prioriteret indsats for unge nyuddannede akademikere, som indenfor nogle fag kan have svært ved at få det første job.

Den nye ungepolitik skal gerne sætte fokus på noget af det, som vi mangler, og med en aktiv inddragelse af de unge, så vi også får en langt bedre SSP-indsats.”

Hvad er de tre største udfordringer på den lange bane? Og hvad er løsningerne?

“Prognoserne tegner et billede af et arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn med stigende beskæftigelse og fortsat faldende ledighed. Det bliver derfor en vigtig opgave at benytte den stigende beskæftigelse til at få så mange borgere ud af offentlig forsørgelse og i gang på arbejdsmarkedet som muligt – herunder også for at minimere en eventuel mangel på arbejdskraft.

Det gælder både de jobparate ledige, som skal tilskyndes til at søge bredt både fagligt og geografisk, men det gælder også de borgere, som har nedsat arbejdsevne, men alligevel kan bringes til at deltage på arbejdsmarkedet med de rette skånevilkår.

Det er vigtigt, at jobcentret i den kommende tid bevarer og udbygger den tætte kontakt til lokale virksomheder for – så vidt muligt – at hjælpe med at rekruttere den relevante arbejdskraft og jobcentret kan i den sammenhæng også understøtte at ledige får mulighed for jobrettet opkvalificering.

Sideløbende skal jobcentret stadig arbejde for at inddrage endnu flere virksomheder i den beskæftigelsesrettede indsats, da netop deltagelse i et virksomhedsrettet forløb, giver de største chancer for at komme i job.

Der er også brug for en beskæftigelsesindsats, hvor der lyttes til borgerne for at finde de bedste løsninger på de udfordringer, den enkelte borger har. Vi skal på én og samme tid stille krav og forventninger til de, der kan, samtidig med vi viser forståelse for de, der har andre udfordringer end mangel på beskæftigelse

Og så skal vi som kommune lære af andre og lade os inspirere til tiltag, der virker, og som er underbygget af viden og dokumentation, og så skal vi arbejde med skræddersyede løsninger, så vores indsats ikke er one size fits all.”

Hvad går I i gang med først?

“Vi vil i udvalget lægge en fælles strategi, der bygger videre på de resultater, der er opnået, men som også sætter nye mål og visioner.”

Hvad vil du videreføre fra sidste periode, og hvad vil du gøre anderledes?

“Den målrettede indsats, som jeg var med til at sætte i fokus i sidste periode, er vigtigt at holde fast i. Jeg vil gerne arbejde for, at vi får et mere menneskeligt fokus på beskæftigelsesindsatsen, så vi har langt mere har fokus på løsninger, der fremmer beskæftigelsen for den enkelte, og ikke blot henholder os til love og paragraffer. Jeg ser inddragelse af den enkelte borger, som en afgørende faktor, der er med til at sikre holdbare løsninger. Og samtidig ser jeg også frem til, at der sker en forenkling af beskæftigelseslovgivningen, så ressourcerne kan anvendes mere optimalt - til gavn for borgere og virksomheder.”

Hvad vil du gerne have opnået om fire år for området?

“At andre ser på Lyngby–Taarbæk Kommune, som det sted, man kan lære af, når det kommer til beskæftigelse, integration og indsatsen overfor unge.”

Blå bog

Navn: Søren Peder Rasmussen

Alder: 50 år

Bydel: Virum

Parti: Venstre

Udvalg: Medlem af økonomiudvalget, byplanudvalget, social- og sundhedsudvalget og formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget

Uddannelse: Speditør, bachelor i filosofi fra CBS, læser cand.merc. i strategi, organisation, ledelse

Kommunalpolitisk erfaring: Medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk siden 2000 og borgmester fra 2010-2013

Formændene og de kommende fire år

Ved årsskiftet startede en ny fireårig periode med en ny kommunalbestyrelse. Vi taler med de nye formænd om deres områder. Hvad for et område overtager de? Hvad er udfordringer på kort og langt sigt? Og hvad for et område vil de give videre om fire år? Vi har bragt interview med Gitte Kjær-Westermann (R), Mette Schmidt Olsen (K) og Sigurd Agersnap (SF).

Publiceret 25 March 2018 09:45

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Tak for hjælp ved færdselsulykke

Vi vil gerne takke de forbipasserende, som tirsdag 29. hjalp med at få os på fode igen efter en færdselsulykke

Vi kom på scooter ned af Engelsborgvej og bremsede lidt sent op for de røde lys.

Vi holdt stille ved de utydelige hvide striber, da en motorcykel kom bagfra og kørte ind i os, så vi væltede om på siden, hvor jeg kom til at ligge under scooteren med min mand delvist ovenpå. En snarrådig dame fra Hillerød, Henriette, standsede sin bil, stod ud og sammen med andre hjalp hun os begge fri af scooteren.

Såvel motorcykelkøreren fra Belgien som vi var ret chokerede.

Han erkendte sin skyld i ulykken, som skyldtes hans uopmærksomhed.

På fortovet gik nogle mennesker, som var utrolig søde til at tilbyde mælk eller vand til os. Disse personer fik vi ikke navne på, og vil derfor gerne bringe dem vores tak. Ligesom vi var taknemmelige over, at Henriette tilbød mig at sidde i sin bil og drikke lidt vand.

Bagefter kørte hun mig hjem til Bondebyen, og vi fik os en lille snak, indtil en af vore naboer kom til og hjalp os med a kontakte 1813 af hensyn til eventuel lægehjælp.

Alle disse rare mennesker vil vi gerne sige tak til for jeres hjælpsomhed og omsorg, det hjalp.

Og heldigvis brækkede vi ikke noget, men blev noget forslåede og har smerter endnu. Og både vi og belgieren er ved at komme os over chokket.

Vi har dog været nødt til at aflyse en rejse til Italien i denne uge.