Bakken åbner i morgen

Bakken åbner på fredag med gøgl, parade og champagne

Af
Af Pernille Borenhoff

Når skuespiller - og Bakkens ukronede dronning - Lisbet Dahl sammen med Pjerrot på fredag den 23. marts åbner Bakkens port, så har foråret bare at komme. Og i skrivende stund ser det da ud til, at frosten i hvert fald vil have sluppet sit tag. Festlighederne starter kl. 13.15, når spektakulære Come and see the Zirkus optræder med musik og gøgl foran Dronningeporten på Bakken. I samme stund byder Bakken på et glas champagne til fremmødte gæster. Kl. 13.45 vil der være åbningstaler fra både Bakkens direktør Nils-Erik Winther og årets æresgæst, Lisbet Dahl. Efter talerne åbnes Bakken officielt, når Pjerrot og Lisbet Dahl drejer nøglen om i den store lås på Dronningeporten. Herefter er der parade op gennem Bakken, hvorefter der sluttes af ved Rutschebanen, hvor sæsonens første vogn sendes af sted på den gamle bane.

Publiceret 22 March 2018 11:00

SENESTE TV