Så du letbaneudsendelsen på DR2:

’Detektor bringer ikke noget nyt’, siger de lokale politkere

I dagene efter DR2’s afsløringer af den dårlige samfundsøkonomi vejrede man på Facebook morgenluft. Men reelt er der ikke tale om afsløringer, siger de lokale politikere. De kendte udmærket til den dårlige samfundsøkonomi i projektet, da de stemte det ige

Af
Lars Schmidt

Et samfundsmæssigt underskud på 8,3 mia. kroner. Det er, hvad der sker, når den københavnske letbane kommer på skinner.

Det konkluderede DR2's Detektor med eksperters hjælp i sidste uge. Det betyder ifølge eksperter og debattører, at samfundsøkonomien ikke bliver bedre, når letbanen kommer. Det er ellers, hvad tilhængerne har påstået.

Tilhængerne var i Detektors tilfælde Gladsaxes socialdemokratiske borgmester, Trine Græse, som også er næstformand i Hovedstadens Letbane og formand for letbanens borgmesterforum.

Læs her historien om tv-udsendelsen, hvor Trine Græse blev hudflettet af DR2.

Detektor bragte Trine Græse på glatis på meget dybt vand, fordi udsendelsen efterprøvede Græses påstand om, at navngivne rapporter konkluderer, at letbanen er en god, samfundsmæssig investering.

Det konkluderer rapporterne ikke, fik Detektor rapporternes forfattere til at fortælle i udsendelsen.

Men hvad siger de lokale politikere, som sagde ja til letbanen, efter udsendelsen?

At udsendelsen ikke bringer nyt for dagen.

Det Grønne Område har talt med gruppeformændene i partierne i kommunalbestyrelsen om udsendelsen og dens konklusioner. Vi har stillet dem tre enslydende spørgsmål:

1. Hvad konkluderer du på baggrund af udsendelsen?

2. Hvad vil du og dit parti helt konkret gøre nu på baggrund af programmet?

3. Har du andre kommentarer til udsendelsen og det, den bragte frem?

Borgmesteren

Kun ét lokalt parti i kommunalbestyrelsen er imod letbanen. Det er også det største parti: Konservative. Og her forventer man ikke, at udsendelsen fører noget nyt med sig.

“Som jeg ser det, kommer Detektor ikke frem til noget, som vi ikke vidste i forvejen. Vi har hele tiden sagt, at letbanen ikke var en god samfundsmæssig investering. Udsendelsen bekræftede, hvad vores holdning i den konservative gruppe hele tiden har været,” siger Lyngbys konservative borgmester, Sofia Osmani:

“Jeg agerer ud fra beslutningen, som der er et flertal bag. Kommer der nogen til mig og siger, at de har skiftet mening, kan jeg gå videre med det. Men indtil nu handler jeg ud fra flertallets beslutning.”

Læs her, hvordan Det Grønne Områdes redaktør sammenfatter historien

Richard Sandbæk (K): “Det er ærgerligt, at Detektor først laver udsendelsen efter valget.”

Richard Sandbæk (K): “Det er ærgerligt, at Detektor først laver udsendelsen efter valget.”

Konservative

Den konservative gruppeformand, Richard Sandbæk, siger:

“Detektor blotlagde fakta omkring den elendige samfundsøkonomi i letbaneprojektet, og det fremgik, at letbanen samfundsøkonomisk giver et underskud på 8,3 mia., hvilket er et betragteligt beløb bl.a. set i lyset af, at letbanen i anlæg koster 6,2 mia. Detektor dokumenterer også, at letbanen ikke i sig selv udløser flere arbejdspladser og flere indbyggere, idet en stor del af den indregnede vækst kommer uafhængigt af letbanen,” siger han - fortsætter:

“Detektor fremfører argumenter, vi som konservative har fremført i valgkampen, og det er ærgerligt, at Detektor først laver denne udsendelse efter, at den kommunale valgkamp er overstået og efter, at letbanen er vedtaget. Detektor-programmet ville muligvis have skabt en bedre debat om letbanen under valgkampen, da man må antage, at Detektor er et objektivt program, som kun ønsker at fremlægge de reelle fakta.”

Richard Sandbæk henviser til en Cepos-undersøgelse, som blev offentliggjort 15. marts - samme dag som Detektor-udsendelsen:

“Cepos siger blandt andet, at letbanen ikke medvirker til økonomisk vækst, men giver et samfundsøkonomisk stort underskud, og Cepos-anbefalingen er, at letbanen erstattes af en højklasset busforbindelse (BRT).”

“Fakta er jo altid godt at have i en debat, men anden fakta er jo desværre også, at både kommunerne, regionen og staten har sagt ja til letbanen, selv om vi konservative stemte nej til letbanen. Reelt er der jo desværre kun det at gøre, at vi konservative må forsøge at minimere de alvorlige letbanegener for vore borgere og holde skarpt øje med økonomien dels i letbaneselskabet og dels i vores egen kommune i forbindelse med tilkøbsydelser til letbanen,” slutter Richard Sandbæk.

Læs her om Cepos' undersøgelse af letbanens økonomi

Sofia Osmani (K): “Som jeg ser det, kommer Detektor ikke frem til noget, som vi ikke vidste i forvejen.”

Sofia Osmani (K): “Som jeg ser det, kommer Detektor ikke frem til noget, som vi ikke vidste i forvejen.”

Socialdemokratiet

Simon Pihl Sørensen, den socialdemokratiske gruppeformand og viceborgmester, siger efter udsendelsen:

“Man skal altid være forsigtig, når man henviser til konkrete kilder. Når rapporterne ikke omhandler den samfundsøkonomiske gevinst, så gør de ikke, og så kan man ikke konkludere,” er hans første kommentar:

“Tag et blik på Lyngby. Virksomheder slår sig ned her, fordi letbanen kommer. Millionerne vælter ind i kommunekassen allerede. Lyngby-Taarbæk har allerede nu en gevinst. Det er ikke en rapport - det er 'real life'. Det tænker jeg, at Detektor gerne må tjekke.”

Som sådan er Simon Pihl Sørensen begejstret for, at en udsendelse som Detektor tager fat i fup og fakta omkring letbanen.

“Det er fremragende med dem slags programmer. Vi politikere skal hele tiden faktatjekkes. Og uanset, om man er for og imod, så skal man kunne tåle et faktatjek,” siger han.

Gitte Kjær-Westermann (R): “Der er ikke noget nyt i, at letbanen isoleret set kan give underskud.”

Gitte Kjær-Westermann (R): “Der er ikke noget nyt i, at letbanen isoleret set kan give underskud.”

Venstre

Venstres Søren P. Rasmussen understreger, at det ikke kun har været de samfundsøkonomiske forhold, der spillede ind, da man stemte for. Og han forholder sig i det hele taget kritisk til Detektorsudsendelse. Han siger:

“Først og fremmest skal man lige huske på, at ingen syntes, at Storebæltsbroen var en god idé. Mange syntes, at metroen var en dårlig idé. Og Øresundsbroen med. I dag viser alle tre projekter, at selv de mest optimistiske passagerforudsigelser er gjort til skamme. I dag kan de folk, jeg kender på Fyn, nærmest komme til eftermiddagskaffe til os, fordi det er blevet så nemt.”

Om den manglende samfundsøkonomiske gevinst siger han:

“Ingen i Lyngby har nogensinde påstået, at det her var en samfundsøkonomisk gevinst. Men når vi skal træffe beslutninger som det her, er der rigtig mange elementer, der indgår: trængslen både til byen og inde i byen, tilknytningen af DTU til byen, Vidensbyen, udviklingen i byen. Disse ting og mange flere giver et helt billede tilsammen, som vi har truffet beslutninger ud fra,” understreger han - og fortsætter:

“Hvis det alene er samfundsøkonomien, skulle vi lukke mange kollektive transportsystemer – eller holde op med at investere i dem. Alene busserne, der kører rundt inden for kommunegrænsen, koster os 27-30 mio. kroner om året i kommunale tilskud. Bare for at få det til at løbe rundt.”

Søren P. Rasmussen fastholder, at letbanen er en økonomisk fordel for Lyngby:

“Snævert set økonomisk er letbanen en fordel for Lyngby. Det bygger jeg ikke på nogen rapport, men på kommunens budgetter. Når jeg ser på udviklingen i dækningsafgiften (de 10 promille, som alle erhvervsejendomme betaler i ekstra skat til kommunen, fordi de genererer transport og udgifter, som de påfører byen, red.), var den i regnskab 2016 61 mio. kroner. Den er på 75 mio. kroner i budget 2017. Den vækst finansierer jo mere end, hvad letbanen koster os (14 mio. kroner om året). Der bliver ikke taget en krone fra børn, skoler og ældre. Virksomhederne finansierer det selv.”

På spørgsmålet om, hvad han og Venstre vil gøre efter Detektors udsendelse, siger Søren P. Rasmussen:

“Intet. Den viden er viden, som Christiansborg har haft. Regionen og kommunerne har også haft den viden, da beslutningerne blev truffet. Den viden var også tilgængelig, da vi traf vores beslutning. Og beslutninger træffes ikke ud fra enkelte brudstykker, men ud fra en helhedsbetragtning.”

“Men jeg synes da, at det er lidt sjovt, at man skal helt til Oslos universitet for at finde en transportforsker, som mener noget andet end dem i Danmark. Kunne man ikke have spurgt Movia, der har advaret imod ikke at bygge en letbane? Det var skrevet på forhånd, hvad der skulle komme ud af den udsendelse. Det er Detektors DNA, det her.”

Sigurd Agersnap (SF): “Alle er vist i dag enige om, at metroen er en kæmpe gevinst for København.”

Sigurd Agersnap (SF): “Alle er vist i dag enige om, at metroen er en kæmpe gevinst for København.”

Radikale

Den radikale gruppeformand, Gitte Kjær-Westermann, mener heller ikke, at der er noget nyt i Detektors udsendelse.

“Der er ikke noget nyt i, at letbanen isoleret set kan give underskud. Det gør den i Paris, hvor man påtager sig det underskud for at få en storby til at køre rundt. Det er noget vi i Radikale hele tiden har været på det rene med og sagt offentligt - i tråd med, hvad Produktivitetskommisionen siger,” siger hun:

“Men man kan jo ikke se isoleret på omkostningerne ved sådan et projekt. Det gælder alle store anlægsprojekter. Ville vi for eksempel have fået Storebæltsbroen eller metroen, hvis vi kun skulle se på de investeringer ud fra snævre samfundsøkonomiske beregninger, lavet forud for projekterne?”

Letbanen er det, der skal til for at løse udfordringerne med trængslen i Lyngby, siger Gitte Kjær-Westermann:

“Selv Movia, der leverer busserne, anbefaler letbanen, og ikke busser på ring 3. Som fremtidsforsker Jesper Bo Nielsen siger til Børsen (25 okt 2017): 'hvis al Københavns transport var busser, selvkørende eller ej, ville det hele bryde sammen. De sidder jo fast i trafikken som al anden vejtrafik. I stedet skal man gå efter en kombination af hurtige regionaltog, metro, busser og letbane.'”

“Så vores dagsorden handler om at løse trafikudfordringen bedst muligt og skabe bedre kollektive løsninger på tværs af fingersystemet. Samtidig tror vi på at letbanen er det, der skal til, for at Lyngby fortsat tiltrækker virksomheder, mange arbejdspladser og forbliver et handelscentrum,” understreger Kjær-Westermann:

“Jeg har ikke forstået Incentive sådan, at de siger, at det i et snævert samfundsøkonomisk perspektiv er et rentabelt projekt. Som jeg forstår det, peger Incentive på, at letbanen vil gøre Lyngby-Taarbæk en mere attraktiv kommune at investere i og slå sig ned i for virksomheder og borgere. Vi ved allerede, at jordpriserne stiger langs ruten. Alt det kan betyde meget for kommunens økonomi, men det er naturligvis blot sandsynligheder, ikke absolutter.”

“I denne udvidede cost-benefit betragtning kunne økonomien falde helt anderledes fordelagtigt ud for Lyngby. Man skal være varsom med de økonomiske beregningsmodeller. Det ved økonomerne udmærket. Der er mange faktorer, som er svære at passe ind i de modeller,” siger Gitte Kjær-Westermann.

Henrik Bang (EL): “For os er det vigtigste perspektiv i letbanen, at kollektiv trafik forbedres.”

Henrik Bang (EL): “For os er det vigtigste perspektiv i letbanen, at kollektiv trafik forbedres.”

SF

“Jeg så udsendelsen, og der fremkom jo desværre ikke ny viden. I stedet handlede det om, at Trine Græse har sagt noget forkert i byrådssalen i Gladsaxe, og fred være med det,” siger SF's Sigurd Agersnap:

“Vi, der har debatteret letbanen til hudløshed de sidste år, ved godt, at Produktivitetskommissionens rapport fra 2013 viser, at der skulle være et dårligt negativt samfundsøkonomisk afkast. Det har endda også fyldt en del i debatten både i Folketinget og i kommunen,” fortæller han:

“Men jeg må også sige, at sådan nogle samfundsøkonomiske beregninger har det med at vise, at investeringer i den kollektive transport ikke kan betale sig. Det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen. Det gør de eksempelvis også med metroen - selv om alle vist i dag er enige om, at metroen er en kæmpe gevinst for København.”

“Det der virkelig bed sig fast, da jeg så udsendelsen, var da økonomiprofessor fra Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, påstod, at selv hvis vi fik letbanen gratis, skulle vi takke nej til den. Det er jo en ret vild påstand, og det viser også ret rammende, hvor enøjede beregningerne er. Der er simpelthen en masse antagelser om negative dynamiske effekter af offentlige investeringer, som giver et skævt billede, samtidig med at man ret snævert ikke kigger på alle sidegevinsterne af letbanen.”

Sigurd Agernsnap forklarer, at trængslen er blevet værre efter, at man i 2013 lavede beregningerne:

“Trine Græse har jo ret i, at mange af de forudsætninger, som lå til grund for beregningerne i 2013, har ændret sig siden. Det viser Copenhagen Economics i deres rapport, og det handler blandt andet om, at trængslen er væsentlig værre, end man antog dengang, at bilisterne ikke vil opleve samme hastighedsnedsættelser på strækningen, og at befolkningstilvæksten langs Ring 3 er noget større, end man antog,” forklarer han:

“Det forbedrer de samfundsøkonomiske beregninger en del. Hvor meget ved vi ikke, men jeg tror, at vi må holde fast i, at spørgsmålet om letbanen er et politisk spørgsmål.”

Simon Pihl Sørensen (S): “Tag et blik på Lyngby. Virkshomhederne slår sig ned, fordi letbanen kommer.”

Simon Pihl Sørensen (S): “Tag et blik på Lyngby. Virkshomhederne slår sig ned, fordi letbanen kommer.”

Enhedslisten

“Enhedslisten har hele tiden kritiseret den vækstdagsorden, der her trækkes frem. For os er det vigtigste perspektiv i letbanen, at kollektiv trafik forbedres for eksisterende brugere, og så, at den kan tiltrække nye. Der er efter vores mening underinvesteret i offentlig trafik i hovedstadsområdet gennem mange år. Resultaterne ser vi i nedslidte spor og gamle signalanlæg på S-banen, men også i, at der ikke er hensigtsmæssige tværforbindelser. Vi har altså ikke en snæver økonomisk betragtning - selv om letbanen vil bidrage positivt ved at afhjælpe trængsel - også for bilisterne,” siger Enhedslistens Henrik Bang:

“Letbanen var den første og dengang eneste mulighed der var for en massiv fremtidsorienteret investering. Vi havde gerne set, at der var afsat midler til mere hensigtsmæssig sporplacering gennem Lyngby og andre steder, men udgangspunktet var og er, at et nej ikke ville føre til andet end, at investeringen helt opgives.”

Men ifølge Bang behøver letbanen ikke være det eneste, der løser trængslen i hovedstaden:

“Vi så gerne, at letbanen var kombineret med mange andre tiltag så som BRT og eldrevene busser. Sammen med takstreduktioner vil det gøre denne transport orm mere attraktiv, men ikke nødvendigvis mere rentabel i vækstøkonomisk forstand.”

Publiceret 20 March 2018 11:45

SENESTE TV