UPS:

Glemte at trække håndbremsen

Audi-ejeren må have ærgret sig godt og grundigt

Tirsdag formiddag kl. 9.28 gik det galt for ejeren af en Audi, der havde parkeret sin bil på Gammel Lundtoftevej i Lyngby. Ejeren af bilen havde nemlig glemt at trække håndbremsen, og stille og roligt trillede den derfor ind i en anden bil, der holdt parkeret på vejen, hvorefter Audien landede ude midt på vejen. Ejeren kom kort efter og flyttede den. Den anden bil var en Ford C-Max.

Publiceret 14 March 2018 18:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Undskyld, men kommunen kan hjælpe, hvis du har alkoholproblem

Undskyld, men Lyngby-Taarbæk Kommune vil gerne hjælpe dig, hvis du har et alkoholproblem! Formand for Liberal Alliance i Lyngby-Taarbæk Kommune, Thomas Frederiksen, skriver i et debatindlæg i Det Grønne Område den 24. maj 2018 ”Undskyld, men kommunen vil gerne vide, om du drikker for meget?”. Thomas Frederiksen mener, at Kommunalbestyrelsen burde have stemt nej til forslaget om, at kommunens frontpersonale tidligt og systematisk skal spørge ind til borgernes alkoholvaner, da han betragter det som en utidig kommunal indblanding i privatsfæren.

I Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil vi gerne understøtte kommunens Sundhedsstrategi - herunder en systematisk og tidlig opsporing af alkoholproblemer. Lyngby-Taarbæk Kommunes sundhedsstrategi for 2016-19 er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse – også med opbakning fra LA.

Vi ved, at store mængder alkohol er dårligt for helbredet og at et for stort forbrug af alkohol kan påvirke mange aspekter af livet. Et stort forbrug af alkohol øger desuden risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet eller komme på sygedagpenge og det har store konsekvenser for den enkelte og dennes pårørende. Derudover har det store samfundsøkonomiske konsekvenser. I Danmark vurderes det, at overforbrug af alkohol koster samfundet 13 mia. kr. om året.

Derfor støtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget op omkring en systematisk og tidlig opsporing af alkoholproblemer, når eksempelvis jobcentrets medarbejdere er i kontakt med kommunens borgere – og vi har stor tillid til at medarbejderne møder kommunens borgere med både respekt og professionalisme.