Redaktørens blog:

Var de fattige børn en kalkuleret risiko?

Af Lars Schmidt, redaktør, Det Grønne Område

KOMMENTAR Det bliver rigtig spændende at se, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune vælger at agere, når nu følgevirkningerne af kontanthjælpsloftet, som blev indført i 2016, begynder at slå igennem.

I Lyngby-Taarbæk som på landsplan er en positiv følgevirkning af kontanthjælpsløftet, at flere er kommet i arbejdet. Det tør vi godt slå fast helt uden at have undersøgt det, for det er ifølge ministeren den umiddelbare konsekvens af loftet.

Men en negativ konsekvens er, at der nu er langt flere børn, som vokser op under fattigdomsgrænsen. Både på landsplan og her i kommunen. Fra 2 016 til 2017 er antallet af børn under fattigdomsgrænsen i Lyngby-Taarbæk steget fra 220 til 290 børn. Det er en stigning på 32 procent på bare ét år.

Voldsomt og alarmerende, som socialudvalgsformand Bodil Kornbek da også skynder sig at medgive i dagens udgave af Det Grønne Område. Endnu mere alarmerende er det, at hun forventer, at antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen her i kommunen, kommer til at stige. For følgerne af kontanthjælpsloftet er ikke slået helt igennem endnu.

Det er fint og forventeligt, at stat og kommuner gør alt, hvad de kan for at bekæmpe ledighed på arbejdsmarkedet. Men når man tager midler som eksempelvis et kontanthjælpsloft i brug, og når man har et helt statsapparat til at sidde at regne på følgevirkninger, så må man forvente, at de politikere, som træffer beslutningerne, er fuldt og helt klædt på.

Derfor må det have været en kalkuleret risiko for de partier, som stemte kontanthjælpsloftet hjem - Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - at loftet ville få ofre.

De borgerlige regeringspartier og Dansk Folkeparti må således have vidst, at rigtig mange børn ville risikere at leve perioder af deres barndom under fattigdomsgrænsen. Og det har valgt at se stort på.

Der er tale om flere end 10.000 børn på landsplan og næsten 300 i Lyngby-Taarbæk, som ikke lever og trives på niveau med deres jævnaldrende, hvis forældre har sit på det tørre.

Børn, som ikke kommer i biffen lige så tit som kammeraterne. Børn, der går i slidt tøj og i andres aflagte tøj. Børn, der ikke - og slet ikke i slutningen af måneden - får ordentlig mad. Børn, som har forældre, der er pressede og ikke har noget overskud til dem.

Partierne bag kontanthjælpsloftet har kynisk valgt at leve med, at der er uskyldige ofre for deres reform.

Fik du læst redaktørens blog fra i sidste uge? Her blev letbanemodstanden taget under behandling. Læs den her

Men kan man lokalt her i Lyngby-Taarbæk leve med, at børnene i de svageste familier rammes, fordi deres forældre er uden arbejde?

Er der et beredskab? Har man overhovedet overvejet et beredskab? Eller tænker man også her, at eftersom enhver jo er sin egen lykkes smed, så kan enhver jo sejle sin egen sø - også selv om enhver i dette tilfælde er et barn, hvis forældre ikke har noget arbejde?

Hvor er skolerne henne? Hvilke indsatser har de under overvejelse? Hvordan hjælper de børn af ressourcesvage forældre med det faglige? Og hvad med det sociale? Det økonomiske?

Skal børn, hvis forældre er ramt af kontanthjælpsloftet, ikke med på lejrskole? Skal de ikke dyrke sport?

Findes der - eller bør der findes - en lokal pulje, som kan hjælpe fattige børn til nogle af disse ting, de ikke har adgang til, fordi deres forældre er ramt af kontanthjælpsloftet? Ting, som alle andre børn har adgang til.

Eller skal vi bare acceptere, at sådan er det her i samfundet? Der er nogen, der har. Andre, der ikke har. That's life. Kan man ikke klare sig, er det bare ærgerligt. Bedre held næste gang, lille ven. Du tabte i lotteriet, fordi dine forældre ikke har noget arbejde.

Som skrevet: Det bliver spændende at se, hvordan man i Lyngby-Taarbæk reagerer over for ofrene af kontanthjælpsloftet.

Publiceret 13 March 2018 11:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV