Debat:

Letbanen skal være dyrere

Christian Hjorth, Lyngby Hovedgade 57, Kgs. Lyngby

Nu er letbanen besluttet, og udfordringen er så at få den gennemført uden at ødelægge Lyngbys attraktive centrum. Den foreslåede linjeføring gennem centrum virker håbløs. Gennem Klampenborgvej over Magasinkrydset videre til Lyngby Torv, venstre om Rådhuset, ud på jernbanepladsen, tilbage til Klampenborgvej under viadukten og videre op på Buddingevej, hvor der allerede i dag dårligt er plads til kørebaner, cykelsti og fortov.

Man kunne drømme om en smartere løsning: En linjeføring, der lægges under jorden fra Microsoft på Klampenborgvej, under Magasinkrydset og videre højre om rådhuset under stationen, hvor letbanen elegant kan forbindes med S-toget med en rulletrappe, hvor cykelhandlen ligger i dag. Så er Lyngby centrum reddet. Kan der findes flere penge skylder man de engelske rækkehuse, at letbanen først kommer op i gadeniveau ved Chr Xs alle, så man undgår at skralde alle forhaverne af rækkehusene.

Publiceret 13 March 2018 15:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Tak for hjælp ved færdselsulykke

Vi vil gerne takke de forbipasserende, som tirsdag 29. hjalp med at få os på fode igen efter en færdselsulykke

Vi kom på scooter ned af Engelsborgvej og bremsede lidt sent op for de røde lys.

Vi holdt stille ved de utydelige hvide striber, da en motorcykel kom bagfra og kørte ind i os, så vi væltede om på siden, hvor jeg kom til at ligge under scooteren med min mand delvist ovenpå. En snarrådig dame fra Hillerød, Henriette, standsede sin bil, stod ud og sammen med andre hjalp hun os begge fri af scooteren.

Såvel motorcykelkøreren fra Belgien som vi var ret chokerede.

Han erkendte sin skyld i ulykken, som skyldtes hans uopmærksomhed.

På fortovet gik nogle mennesker, som var utrolig søde til at tilbyde mælk eller vand til os. Disse personer fik vi ikke navne på, og vil derfor gerne bringe dem vores tak. Ligesom vi var taknemmelige over, at Henriette tilbød mig at sidde i sin bil og drikke lidt vand.

Bagefter kørte hun mig hjem til Bondebyen, og vi fik os en lille snak, indtil en af vore naboer kom til og hjalp os med a kontakte 1813 af hensyn til eventuel lægehjælp.

Alle disse rare mennesker vil vi gerne sige tak til for jeres hjælpsomhed og omsorg, det hjalp.

Og heldigvis brækkede vi ikke noget, men blev noget forslåede og har smerter endnu. Og både vi og belgieren er ved at komme os over chokket.

Vi har dog været nødt til at aflyse en rejse til Italien i denne uge.