Debat:

Letbanen er dårligt købmandsskab

Henning Larsen, Myrtevang 13, Virum

Staten vil gerne ud af Hovedstadens letbaneprojektet for at slippe for at være med til at betale for uforudsete anlægsudgifter. Og det kan man jo godt forstå - set fra statens side.

Et flertal i Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelse har nu stemt for at godkende, at staten træder ud af letbanen. Det kalder jeg dårligt købmandsskab: at påtage sig en risiko uden at få noget for det. For når staten vil ud af letbanen, er det selvfølgelig fordi, der er en risiko. Så hvis/når økonomien skrider, og Lyngby-Taarbæk må forhøje skatten eller i gang med kedelige besparelser, så må vi huske at tænke på Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, SF og Enhedslisten.

Publiceret 13 March 2018 17:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Undskyld, men kommunen kan hjælpe, hvis du har alkoholproblem

Undskyld, men Lyngby-Taarbæk Kommune vil gerne hjælpe dig, hvis du har et alkoholproblem! Formand for Liberal Alliance i Lyngby-Taarbæk Kommune, Thomas Frederiksen, skriver i et debatindlæg i Det Grønne Område den 24. maj 2018 ”Undskyld, men kommunen vil gerne vide, om du drikker for meget?”. Thomas Frederiksen mener, at Kommunalbestyrelsen burde have stemt nej til forslaget om, at kommunens frontpersonale tidligt og systematisk skal spørge ind til borgernes alkoholvaner, da han betragter det som en utidig kommunal indblanding i privatsfæren.

I Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil vi gerne understøtte kommunens Sundhedsstrategi - herunder en systematisk og tidlig opsporing af alkoholproblemer. Lyngby-Taarbæk Kommunes sundhedsstrategi for 2016-19 er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse – også med opbakning fra LA.

Vi ved, at store mængder alkohol er dårligt for helbredet og at et for stort forbrug af alkohol kan påvirke mange aspekter af livet. Et stort forbrug af alkohol øger desuden risikoen for at falde ud af arbejdsmarkedet eller komme på sygedagpenge og det har store konsekvenser for den enkelte og dennes pårørende. Derudover har det store samfundsøkonomiske konsekvenser. I Danmark vurderes det, at overforbrug af alkohol koster samfundet 13 mia. kr. om året.

Derfor støtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget op omkring en systematisk og tidlig opsporing af alkoholproblemer, når eksempelvis jobcentrets medarbejdere er i kontakt med kommunens borgere – og vi har stor tillid til at medarbejderne møder kommunens borgere med både respekt og professionalisme.