Fattige børn:

Ét barndomsår i fattigdom har store negative konsekvenser

Lavere løn, dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og mindre chance for at få børn og blive gift er nogle af konsekvenserne for et barn, som oplever ét år i fattigdom, fastslår ny forskning

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Oplever et barn at leve bare ét år under fattigdomsgrænsen, kaster det skygger langt ind i voksenlivet. Det slår ny forskning fast.

De dystre udsigter for børnene er blandt andet lavere løn, ringere tilknytning til arbejdsmarkedet og mindre chance for at finde kærligheden og få børn.

Tidligere har man ikke kunnet isolere, hvad årsagen til, at børn fra fattige familier klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, oplever mere arbejdsløshed og har større risiko for at ende på førtidspension, skriver Information.

Det kan man nu, og det gør den nye forskning fra adjunkt på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Rune Vammen Lesner, banebrydende. Forskningen er blevet optaget i det anerkendte tidsskrift 'Journal of Population Economics'.

Undersøgelsen viser, at bare ét år i fattigdom for et barn mellem 0 og 21 år fører til et fald i disponibel indkomst resten af livet på 2,2 procent.

Hårdest for 13-15-årige

Størst er konsekvenserne, hvis året i fattigdom rammer børn, når de er 13-15 år. Det fører til et fald på 12,4 procent i erhvervsindkomst og på 5,9 procent i disponibel indkomst.

“Det er i slutningen af folkeskolen, og det er også der, hvor de unge skal til at vælge karriere. Det tyder på, at det påvirker deres valg. De vælger kortere, mere erhvervsrettede uddannelser og går tidligere på arbejdsmarkedet. Men det påvirker ikke bare deres valg, men også kompetencer. For man kan også se, at de får dårligere karakterer, hvis de kommer i gymnasiet,” siger Rune Vammen Lesner til Information.

Studiet viser også, at børnene har mindre sandsynlighed for at være gift, være samboende eller have børn som 30-årige. En af grundene kan være, at børnene går tidligere på arbejdsmarkedet og har kortere uddannelser. Derfor ender de i mere kønsopdelte sektorer, hvilket betyder, at chancen for at finde en kæreste, kone eller mand på arbejdet er mindre.

“Effekten er størst for familier, hvor forældrene er lavtuddannede. Både lavtuddannede og højtuddannede kan opleve fattigdom, men effekten for børnene er størst i lavtuddannede familier, fordi de måske ikke har så stort netværk, kompetencer og lånemuligheder, der kan kompensere for deres manglende indkomst,” siger han.

Sender børn i fattigdom

Forskningen er ekstra interessant set i lyset af kontanthjælpsloftet, der blev indført i 2016 og sætter en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Loftet har betydet en markant stigning i antallet af fattige børn.

“En politik, som tager nogle ressourcer fra nogle forældre for at få dem i arbejde, kan måske have en positiv effekt på forældrenes erhvervsfrekvens. Men mit studie tyder på, at der også kan være nogle ret store effekter på børnene på lang sigt, som man ikke kan observere i øjeblikket. Så skal man jo afveje den positive effekt af de familier, der potentielt kommer i arbejde op imod de familier, der ikke kommer i arbejde, men hvor man har en negativ indkomsteffekt. Det er så et politisk spørgsmål, hvad man vælger der,” siger Rune Vammen Lesner til Information.

“At man med fuldt overlæg sender børn ned under fattigdomsgrænsen har nogle langsigtede effekter, som koster både for det enkelte barn og for statskassen,” siger analysechef hos Arbejdernes Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, til Information.

“Hvis de børn – som studiet viser – kommer til at vokse op med en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og at dem, der kommer i arbejde, får en lavere løn og dårligere job. Det giver lavere skatter og højere overførselsindkomster. Det indikerer, at det kan godt være, at man tror, kontanthjælpsloftet er en god forretning, men det er det ikke. For det kommer til at koste på længere sigt,” siger han.

“Det bedste, der kan ske for disse børn, er, at deres forældre kommer i arbejde. Jeg køber ganske enkelt ikke præmissen om, at det hjælper børn at gøre det mere økonomisk attraktivt for deres forældre at være i kontanthjælpssystemet,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Information og fastslår, på trods af den nye forskning, at “kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen virker og har fået flere i job eller uddannelse”.

Publiceret 13 March 2018 14:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV