Ugens anbefaling fra biblioteket:

Vild bog om en ung kvindes liv

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med Det Grønne Område. Denne uge byder på modig, rå og morsom roman om moderskab

Af
Af litteraturformidler Lea Fløe Christensen

Lyngby Stadsbibliotek

Hanne Højgaard Viemoses roman er en af den slags bøger, jeg kan blive helt rørt over findes.

En bog, hvor man som læser kan fornemme, at forfatteren har kæmpet, brugt sig selv, vredet fantasien, ligget vågen, skrevet med hud og hår, hvad det så ellers betyder, men her betyder det, at det er en bog, der kan mærkes. I bogen hedder det da også:

'Mado' er skrevet med en energi, kreativitet og sikkerhed, der opsluger mig som læser, selvom vi hopper og springer i tid og sted.

Det er en vild bog om en ung kvindes liv. Hun er forfatter, og hun er mor. Hun er gift, og hun er skilt, og før det er hun rygsækrejsende og så pludselig allerede mor.

En mor, der forlader sit barn på den anden side af Jorden. Rejsen i verden og moderrollen og livet er fortalt af den kvindelige hovedperson.

Hun er et rodehoved, hun kokser rundt i både følelser, systemet og uddannelser, hun er alt andet end 'groundet' men hvor jeg dog holder af hende!

Et rigtigt menneske, der nogle gange favner de umulige børn med tålmodighed og rødbedesuppe og har en plan med livet og andre gange skriver sange (!) i frustration over ikke at kunne få pause fra børnene og finder glæde ved pludselige fuglemuseer på øde, islandske landeveje.

Romanen er af en af de mange begejstrede anmeldere blevet kaldt 'en trodsig hyldest til livet', og den var indstillet til Montanas Litteraturpris 2015.

Dejligt! For det er en bog, der fortjener opmærksomheden.

Mød forfatteren

Mandag 12. marts kl. 19.30 kan du møde Hanne Højgaard Viemose i samtale med forfatter Karen Strandbygaard og forældreskabsdebattør Thomas Skovbo i arrangementet 'Robuste forældre?' på Lyngby Stadsbibliotek. Billetter á 50 kr. på Lyngbybib.dk.

Titel: Mado

Forfatter: Hanne

Højgaard Viemose

Udgivelsesår: 2015

Publiceret 07 March 2018 07:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV