Gåture med oplæsning:

Litteratur-ture i det fri

Oplev litteratur i Sorgenfri Slotspark fredag den 9. marts kl. 16

I løbet af foråret inviterer biblioteket til gåture rundt omkring i kommunen med oplæsning undervejs. Den 9. marts går turen til Sorgenfri Slotspark.

Bibliotekets formidlere har fundet litteratur frem, der passer godt til området. Har man lyst til at opleve litteratur i det fri i Lyngby. skal man møde op på ved Det lille svejtserhus i parken nær Møllebo fredag den 9. marts kl. 16. Det er vigtigt at være præcis. Der er gratis adgang, og man skal bare møde op. Arrangementet aflyses ikke i dårligt vejr.

Kommende ture går til Fuglevad, Sophienholm og Prinsessestien. Konceptet er, at man mødes på forskellige smukke steder og tilbringer en lille time i hinandens, naturens og litteraturens selskab.

Bibliotekets formidlere vil på skift medbringe nyt og gammelt fra bøgernes verden, der gør sig godt under åben himmel. /peb

Publiceret 07 March 2018 18:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV