“Kan jeg sygemelde mig hos Gud?" Personlig beretning om demens

Nina Harboe, der var med til at starte Pusterummet, udgiver bog om demens. Der er reception på biblioteket 14. marts

Af
Lars Schmidt

Onsdag den 14. marts 2018 er der kl. 14 på Lyngby Bibliotek reception på den lokale forfatter Nina Harboes bog “Kan jeg sygemelde mig hos Gud? - en personlig beretning om demens”, som er en stærk og følsom, men også nøgtern og personlig beretning om sygdommen demens og om rollen som ægtefælle.

Det er Alzheimerforeningen for Københavns Omegn, der inviterer til bogreception, hvor Nina Harboe fortæller om sin bog.

Bogen bygger på Nina Harboes dagbog og mailkorrespondance med mandens barndomsven undervejs i forløbet.

Da Nina Harboes mand får konstateret demens, forvandler hendes liv sig mærkbart.

Den velkendte, trygge tilværelse er borte, og sygdommens ubarmhjertige forløb gør det vanskeligt for hende at få tilværelsen til at hænge sammen.

Nina Harboe beslutter derfor at skrive dagbog. Den skal hjælpe hende med at få frustrationer, sorg og afmagt ud af hovedet, så hun kan overkomme udfordringerne med en syg mand, uden hun selv går til grunde i forløbet.

FAKTA

Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, har Nina Harboe engageret sig i at arbejde for at forbedre livsvilkårene for demente og deres pårørende. Hun har startet mødestedet Pusterummet i Lyngby-Taarbæk Kommune, holder foredrag og underviser om pårørendes situation og har optrådt i TV flere gange om demens og pårørende.

Nina Harboe startede mødestedet Pusterummet og udgiver nu en bog om demens.

Nina Harboe startede mødestedet Pusterummet og udgiver nu en bog om demens.

Publiceret 07 March 2018 17:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV