Måske kan man gå foråret i gang:

Dansk vandrelaug arrangerer forårstur rundt om to søer

Dansk vandrelaug inviterer alle, der har lyst, med på en forårstur i smukt terræn, tirsdag 6. marts kl. 10.

Turen starter fra Lyngby Station, hvor turleder Henning Grandjean vil være parat til at gå i spidsen for en cirka 13 km. lang tur, der blandt andet går rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

“Vi går rundt om Lyngby Sø, gennem Åmosen og forbi Nybro til Sophieholm. Videre går det rundt om Bagsværd Sø, hvor vi passerer Kobberdammene, Aldershvile Slotspark og Nybro igen. Langs Lyngby Søs sydside går vi gennem Folkeparken og tilbage til Lyngby Station, hvor turen slutter cirka kl. 14.30,” fortæller Henning Grandjean i en pressemeddelelse.

Der bliver pauser undervejs, så tag lidt mad og drikke med og husk fornuftigt fodtøj.

For ikke-medlemmer af Dansk Vandrelaug koster det et mindre beløb at deltage.

logy

Publiceret 05 March 2018 00:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV