DEBAT:

En mere følt tilgang til Sorgenfris fælles karaktertræk

Finn Laursen, Oldenvej 19, Virum

Ved borgermødet på Hummeltofteskolen 09.05.2016 var viceborgmester Simon Pihl Sørensens begrundelse for at bygge på strækningen på Hummeltoftevej lige over for Q8 (politigrunden), at han syntes strækningen lignede Østtyskland, at man skulle gøre noget nu, og at det derfor var meningsløst ikke at bygge det projekt, han var med til at præsentere ved mødet på Hummeltofteskolen. Men hvorfor giver man sig ikke tid til at udarbejde en helhedsplan først? For hvem har sagt, at strækningen ikke skulle bebygges, når de rigtige tanker var blevet tænkt. Hvorfor have så travlt, når der skal planlægges byggeri og markeringer i landskabet, som skal stå i hundrede år eller mere. Det kan godt gå hurtigt, selv om det gribes rigtigt an fra start!

Det giver mig lyst til at citere dele af mit tidligere indlæg til kommunal bestyrelsen og ”Det Grønne Område” fra september 2011, som jeg indsendte efter et borgermøde på Hummeltofteskolen 31.08.2011, hvor de første planer for transformation af Sorgenfri Torv og nærområde blev præsenteret.

”Da arkitekt Johannes Paludan og hans bror Aage Paludan i samarbejde med Magnus Stephensen og Knud Thorballe i sin tid tegnede og planlagde Sorgenfrivang 1 og 2 (De gule huse langs Grønnevej og højhusene over for) tænkte de sig rigtig godt om og skabte et boligområde, hvor helhedstanken var sat i højsædet. En boligbebyggelse, let tilbagetrukket, på hver side af Grønnevej der trods den indbyrdes forskellighed alligevel spillede op til hinanden igennem farveholdninger, beplantningsplaner, børnehave i den ene ende og et butikstorv i den anden ende, nemlig Sorgenfri Torv.

Bebyggelsen ligger meget tæt på offentlig transport og omfartsvej uden at være synderligt generet heraf og har dermed en meget bekvem beliggenhed for områdets beboere, og det er mærkbart, at alle ikke behøver at have en bil for at komme til og fra området.

Butikstorvet er opført næsten samtidigt med Sorgenfrivang 2, som et led i de avancerede intensioner man havde med bebyggelsen, hvor der i højhusene foruden de overbevisende lejlighedsplaner og fint proportionerede facader, var både reception, restaurant, vasketøjsordning, tv-stue, fællesarealer der var eksklusivt møbleret med

Erik Jørgensen og Poul Kjærholm møbler, B&O fjernsyn, etc. og så butikstorvet, der lå for enden, lavt og stilfærdigt som en lunge til disse tre meget markante højhuse. Ikke mærkeligt at komplekset er præmieret byggeri i dag.

Det klæder området, at man dengang ikke var grådig og byggede højt helt hen til Hummeltoftevej, man kan sige højhusene har en vis respektafstand til hjørnet af Grønnevej og Hummeltoftevej.

Det skaber udsyn og samhørighed, når pladsen samtidigt bliver brugt som en naturlig forlængelse af højhusbebyggelsen i form af et lavt butikstorv, der matcher de lave boliger langs Hummeltoftevej og Abildgårdsvej, et torv hvor de lokale ofte møder hinanden, når de handler og herigennem får en fællesskabsfølelse for området. Torvet breder sig over til den anden side af Hummeltoftevej, hvor flere lave butikker med genkendelige karaktertræk ligger let tilbagetrukket fra vejen og giver plads til, at man ikke bare passerer hinanden, men også har lidt udendørs aktivitet, café areal, cykelparkering, beplantning med mere. Et minitorv med samhørighed til højhusene og det øvrige boligområde, der i mange år var solidt styrket af, at der blandt butikkerne også var et posthus og et lokalt bibliotek.

Fra minitorvet er der forbindelse til den bagvedliggende parkeringsplads og til de butikker, der ligger under torvet, via (tidligere) to trapper (desværre er den ene blevet nedlagt) og kommer man i bil, er der god mulighed for at parkere på p-pladsen og bevæge sig til fods igennem alle butiksområderne enten over vejen eller ved at bruge viadukten under vejen.

De få parkeringspladser, der ligger knyttet til nordtorvet ved højhusene, sikrer, at der aldrig bliver voldsom trafik på det sted, og at der alligevel altid er ledige p-pladser tæt på butikkerne uden for de travle tidspunkter”.

Alle disse kvaliteter vidner om en helhedstanke, som mange i dag vil skrive under på har været en del af det positive og særlige ved Sorgenfri og Sorgenfri Torv.

Der er nu gået syv år siden det første borgermøde på Hummeltofteskolen, hvor protesterne var massive og ønsket om en helhedsplan for området blev udtrykt et utal af gange.

Takket være foreningen ”Vores Sorgenfri” er det lykkedes at dæmme op for visse af kommunens løsrevne tanker omkring transformationen af området, men syv år efter dette borgermøde foreligger der fortsat ikke en helhedsplan med en gennemarbejdet planlægning af delområderne og disses indbyrdes sammenhæng, muligheder og afledte effekter på området.

Hvis ikke der udfærdiges og godkendes en helhedsplan for området, vil de samme forsøg på uhensigtsmæssig udnyttelse af området dukke op igen og igen.

Med det påtrængende byggeri, der nu skyder højt op, over for Q8 tanken, så tæt på vejen, bliver Simon Pihl Sørensens sammenligning med Østtyskland helt på sin plads. Hvis det yderligere lykkes at gennemtrumfe højt byggeri på pendler P-pladsen eller på Nordtorvet, bliver Østtyskland komplet.

Det lader ikke til, at der blandt politikerne er nogen fornemmelse for, at det, der giver området karakter i dag, er den lave struktur kombineret med tre meget præcise og velproportionerede højhuse, som har et fint sammenspil med butikkerne i den lave struktur. Et sammenspil, hvor butikkerne bliver den lave tavse formidler af livet med god sammenhængskraft til det øvrige område, nærmest som en livgivende lunge. Hvis man fylder området med andre højhuse, tages magien og spændstigheden ud af området. Endvidere hvis der kommer højt byggeri på Nordtorvet, eller byggeri med andre funktioner end butikker, så lukkes højhusene inde. Dette vil medføre en tendens til ghettodannelse, fordi folk, der bor i højhusene, skal igennem uvedkommende områder, for at komme over på Sydtorvet for at handle. Det vil sige legitimeringen, det magiske og det, der skaber synergien ved den direkte sammenhæng mellem højhuse og butikker, forsvinder.

Det er tydeligt, at Simon Pihl Sørensen og Søren P. Rasmussen ikke har sans for, hvad der giver et område karakter, hvad der må have dominans, og hvad der ikke må have dominans, hvor dynamoerne ligger, og hvor de får strøm fra på den gode, og for området hensigtsmæssige, måde. Kort sagt hvilke mekanismer i god byplanlægning der skal være tilgodeset.

Netop derfor er det helt essentielt med en helhedsplan for området, som kan vurderes og diskuteres, før alle områdets fine karaktertræk udviskes med planløst byggeri.

Dette vil også være den bedste måde at undgå at høre det berømte, “hov vi troede ikke det blev så højt” fra politikerne, bagefter, når byggeriet står færdigt og ikke er muligt at omgøre.

Det er som om den fysiske planlægning kun handler om flest mulige kvadratmeter til bedst mulig økonomi uden, at der ligeværdigt og velovervejet, også bliver lagt vægt på mere sanselige helhedsbetragtninger, der gør planlægningen spiselig og udviser området behørig respekt.

Det er som om, at uindfriede politiske løfter går forud for planlægning, og at hver enkelt ledige grund i kommunen, planløst, bruges til ”her og nu indfrielse” af politiske løfter eller interesser.

Det er som om, helhedsplaner hører fortiden til, og at der er nogen i Lyngby Taarbæk Kommune, der dels har meget travlt og dels ikke tror på, at helhedsplaner kan være værdiskabende. Hvis man vender blikket til en af nabokommunerne, for eksempel Fredensborg kommune, sætter de her en stor ære i at lave en fornuftig helhedsplan i forbindelse med udviklingen af Nivå bymidte. Ydermere gør man også det fornuftige at udsende en procesplan for det kommende arbejde med helhedsplanen for at sikre sig, at interesserede har mulighed for at følge med i, hvad der for dem måtte være vigtige stadier i processen.

Lyngby Taarbæk Kommune har tilsyneladende ikke vilje og interesse i at gøre andet end det, der giver størst mulig økonomisk gevinst for kommunen.

Med dette for øje synes jeg, det igen er på sin plads at opfordre til, at der bliver udfærdiget en helhedsplan for området omkring Sorgenfri Torv og at advare mod følgende:

- at lave Sorgenfri Nordtorv om til andet end et lavt butiksområde, at flytte butikkerne væk fra højhusene, at bygge højt på Nordtorvet og tæt på nordsiden af Hummeltoftevej, at bygge højt på Sydtorvet og tæt på sydsiden Hummeltoftevej, at nedlægge pendler P-pladserne for at bygge massivt og højt, at fordoble trafikken i området, at ændre kommuneplanens rammer for bebyggelsesprocent i området fra 70% til 153%

Det er mit håb med dette indlæg, at det lokalplanarbejde, der netop nu pågår med pendlergrunden, uden en helhedsplan, ikke bliver ”for lokalt” og, at det ikke bliver en lige så stor overraskelse for politikkerne, som byggeriet overfor. At det får kvaliteter som ”sted”, at det får sammenhængskraft til andre ”steder” i området og, at det er med til at pege på ”stedet” (torvet) som fællesformidleren af ”stederne”.

Endvidere håber jeg, at de rådgivere, der skal lave projekter på baggrund af den færdige lokalplan, har en mere følt tilgang til området og forstår på begavet vis at addere på områdets fælles karaktertræk eller at genfortolke disse på en overbevisende måde. At det må være rådgivere, der er i stand til at håndtere de stærke kræfter, der kun vil udnytte bebyggelsesgrad og højdegrænseplaner maksimalt, på baggrund af profitoptimering.

Publiceret 04 March 2018 17:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV