DEBAT:

Se godt efter på Hempel-byggeriet. Vejen er banet for massivt byggeri i Tracéet og på Atlas-grunden

Karl-Henrik Baum, Lundtofteparken 50 2.th, Kgs. Lyngby

Skal Borgerforeningen kæmpe for at bevare det grønne Lundtofte eller danne ramme om studiekredse om visioner for fremtidens Lundtofte?

Det ene udelukker ikke det andet. Men lige nu handler det om at begrænse højde og omfang på nybyggeri. Det vil sige helt konkret at kæmpe for bevarelse af vores grønne områder. Så kan de teoretiske visions-diskussioner vente. De har alligevel ingen gang på jord, når 28 meter høje betonsiloer rykker ind.

Se godt efter på Hempel-byggeriet i Tracéet. Mere end dobbelt så højt som deres hovedkvarter. Så er vejen banet for lignende massivt byggeri i Tracéet og på Atlas-grunden.

Skulle Borgerforeningen blot se til, mens man laver teoretiske studiekredse om visioner for fremtidens Lundtofte? Bestemt ikke.

Byudviklingen i Lundtofte pågår her og nu - lige nu - og det er den, Borgerforeningen skal forholde sig til. Hvilket den i øvrigt også gør på forbilledlig vis.

Publiceret 03 March 2018 17:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV