DEBAT:

Kejserens nye letbane - 10 grunde til at letbanen bliver en økonomisk bommert

Niels Güntelberg, Løvgårdsvej 39, Virum

4,3 mia. kr. blev til 6,2 mia. kr., men så blev der også skåret helt ind til discount modellen. Det var imidlertid nødvendigt for ellers ville regionen og staten ikke være med, og der ville blive en undskyldning for at bryde forliget om en bane mellem S-togsfingrene nord for København. Der står sagen nu.

Hvad er det så vi får for 6,2 mia. kr, hvoraf staten betaler ca. 1,8 mia. kr?

Efter planen skulle vi efter 6 års vejarbejde, kloak-, rør- og kabelflytning, samt tilhørende trafikgener (man begynder mange steder på en gang) og ombygning af S-togsbroer 6 steder, med tilhørende driftsforstyrrelser, få en letbane, der skal dele kørebanepladsen med den nuværende trafik på Ring 3.

Letbanen kommer maksimalt til at få en gennemsnitlig hastighed på 30 km/t med maksimum hastighed på 70 km/t på strækninger udenfor by-centre, hvor der er plads til eget tracé.

For at kunne betale den pris vil der naturligvis blive sparet andre steder, hvilket i høj grad vil betyde busnedlæggelser på i dele af Nord- og Midtsjælland. De 11 kommuner vil skulle finde ekstramidler Det er især Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, der kommer til at finde de hårde besparelser. Ikke mindst nu, hvor staten har sat hælene i. Staten vil ud af projektet, der er på vej til at blive en økonomisk bommert.

Hvorfor?

Man skal bare løfte en flig af gulvtæppet for at se det, der er fejet ind under:

1. Man har baseret sig på forudsætninger om vækst for erhvervslivet og medfølgende behov for yderligere boligbyggeri, men disse forudsætningerne er allerede på nuværende tidspunkt yderst tvivlsomme.

2. Der er anslået en femdobling af pendlere. Disse er primært bilister, der skal lokkes til at bruge letbanen, når nu der bliver mindre plads på kørebanerne.

3. Der er sparet på jordbundsundersøgelserne; især der, hvor man på forhånd ved, der vil opstå problemer!

4. Hele den geologiske del er taget ud af VVM-redegørelsen og indgår kun i forberedelserne for de kendte problemer (på trods af, at linjeføringen krydser stednavne som ....mose og sand....).

5. Letbaneselskabet har afsat en minimal reserve. Meget tyder på, at det meste er disponeret eller brugt allerede.

6. En betydelig del af konsekvensudgifterne bliver pålignet kommunerne uden om letbanens budget (fx flytning af hele kloaksystemer) inkl. gener og merbetaling for især el, vand og signaler.

7. I stedet for at medtage reserver i budgettet er der tegnet en forsikring til dækning af samtlige skader, der vil opstå bl.a. på baggrund af besparelserne vedr. jordbundsundersøgelserne.

8. S-togene må påregne perioder med driftstop, idet de geotekniske boringer; især ved Buddinge og Lyngby tyder det på alvorlige stabilitetsudfordringer i undergrunden.

9. Der er ikke taget hensyn til, at en del bygninger (herunder også etagebyggeri) er funderet på dispensation for normerne og forudsætter stabilt grundvandstryk og uformindsket sidestabilitet.

10. Der er heller ikke taget højde for, at en letbane skal funderes efter letbanenormer. Da disse ikke eksisterer, så burde der være anvendt normer, der gælder for lokalbaner. Meget tyder på, at der kun er budgetteret med fundering for tung trafik.

Dette er de 10 vigtigste punkter, der er konstateret på nuværende tidspunkt. Hertil kommer, at der forventes yderligere milliardbeløb lagt oveni til de forbehold, der må være taget af entreprenørerne.

Der er tilsynelandende store mangler i projektplanen. F.eks. er der ikke identificeret risici, der vil kunne betyde en ændring af linieføringen. Tværtimod er planen at starte så mange steder som muligt samtidig, og derefter løse de problemer, der måtte opstå ved hjælp af budgetunderskuddet (altså, forventet merbevilling)!

Se det er en ægte brugsanvisning til den næste offentlige investering.

Publiceret 03 March 2018 11:45

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV