Ny serie med de nye udvalgsformændene:

Børne- og ungdomsområdet - Pladsmangel, mental sundhed og større fokus på de mindste

En langsigtet løsning på Engelsborgskolens udfordringer, gamle daginstitutioner, der skal fornys, og forebyggelse af mistrivsel er nogle af de udfordringer, som formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), ser på sit område

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Hvis du skal give en status på det område, du overtager, hvordan skal den så lyde?

“Jeg overtager et område, vi kan være stolte af, og som jeg glæder mig til at arbejde med. Vi har nogle af Danmarks bedste skoler, vi har gode forældre, dygtige lærere og elever, kompetente pædagoger og et højt uddannelsesniveau i dagtilbuddene, vi har aktive frivillige, og mange, der gør en indsats for børns fritid og udsatte børns trivsel. Der er meget hjerteblod i beslutninger, der handler om børn. Der er brug for at vise meget forståelse og også have lidt is i maven ind imellem for at få løst de udfordringer, vi står med, hvor interesserne sommetider kan stritte i mange forskellige retninger.

Der er nogle diskussioner, som trænger til at blive taget, for eksempel omkring de tilbagevendende kapacitetsudfordringer på skoleområdet, struktur og visioner på dagtilbudsområdet, folkeskolereformens implementering og resultater, faglige resultater vs. mental sundhed, omsorgen for udsatte børn, osv.”

Hvad er de tre største udfordringer på den korte bane? Og hvad er løsningerne?

“1. Vi står med en akut kapacitetsudfordring i Lyngby Vest. Vi har oprettet et fem-spor på Engelsborgskolen for at rumme børnene, men skolen er i forvejen presset for plads. Vi er nødt til at finde en mere langsigtet løsning. Det kunne være en udbygning af skolen eller en udskolingsskole på en anden matrikel i nærheden. Det arbejder vi på i øjeblikket i et samarbejde mellem politikere, kommunen, skolen, forældre og andre interessenter.

2. Vi har udfordringer i nogle af vores daginstitutioner, hvor bygningerne er gamle og svære at vedligeholde. Nogle af situationerne er akutte. Det skal der findes løsninger på. Genhusning, renovering, skovgrupper og omfordeling kan være blandt løsningerne.

3. Endelig har vi en akut udfordring på forebyggelse; vi har børn i mistrivsel, som har brug for særlige tilbud, det er vi nødt til at holde i kort snor. Vi har netop i torsdags godkendt en forebyggelsesstrategi på børne- og ungdomsudvalget. Den skal nu ud og bevise sit værd.”

Hvad er de tre største udfordringer på den lange bane? Og hvad er løsningerne?

“1. Vi har en skoleudviklingsstrategi, som løber til 2020. Vi skal have lavet en god inddragende proces til udvikling af en ny skoleudviklingsstrategi, der giver retning og visioner for det skolevæsen, vi ønsker som kommune efter 2020. En sådan proces skal blandt andet indeholde drøftelser af emner som dannelse (digital, demokratisk og almindelig), evaluering og læring fra folkeskolereformen (skoledagens længde, lektier i skolen/hjemme, nationale tests, bevægelse, løft af den sociale arv), fysiske og psykiske læringsmiljøer, målstyring, inklusion, feedback kultur, mv.

2. Øget fokus på 0-6 området. Med folkeskolereformen har der været meget fokus på skolerne i børne- og ungdomsudvalget i sidste periode. Vi skal have rettet mere fokus på småbørnsområdet med værdidrøftelser, tidlig forebyggende indsats, leg og læring, kvalitet og nærhed i dagtilbud, mv. Landspolitisk kommer der en dagtilbudsreform 1. juli, som kan være en god anledning til at tage hul på drøftelserne, så vi sammen med institutioner og forældre kan finde ud af, hvordan vi vil lande den reform her hos os.

3. Vi har fagligt dygtige børn, som præsterer godt, men høje præstationskrav kan også gå ud over den mentale sundhed – den mentale sundhed skal have mere fokus.”

Hvad går I i gang med først?

“Vi skal faktisk arbejde både med akutte ting og langsigtede mål samtidig. Forholder man sig kun til brandslukning, når man ikke visionerne. Vi er allerede i gang med at finde løsninger på de akutte kapacitetsudfordringer i Lyngby Vest, og de daginstitutioner, der står med akutte bygningsmæssige udfordringer, ligesom vi i torsdags har vedtaget en strategi for forebyggende indsats. Samtidig har vi også netop i torsdags vedtaget at gå i gang med den mere langsigtede proces omkring en ny skoleudviklingsstrategi, og til sommer går vi i gang med at drøfte dagtilbudsreformen og visionerne for det område.”

Hvad vil du videreføre fra sidste periode, og hvad vil du gøre anderledes?

“Jeg har stor respekt for det arbejde, der er gjort af mine forgængere. Så hver gang vi sidder med en sag, hvor der er truffet nogle delbeslutninger i tidligere perioder, starter vi ikke forfra, men tager udgangspunkt i det arbejde, der ligger. Det gælder ikke bestemte sager, men alle sager.”

Hvad vil du gerne have opnået om fire år for området?

“Det er jo noget, udvalget afgør i fællesskab, og i sidste ende kommunalbestyrelsen, men jeg forestiller mig følgende:

Før-skole: Om fire år er vi blevet meget bedre til tidlig forebyggende indsats. Om fire år har vi haft gode drøftelser af den dagtilbudsreform, der kommer til sommer, og har fundet en fornuftig lokal implementering. Som radikal er en god normering også vigtig for mig.

Skole: Om fire år har vi fundet en langsigtet løsning på skolekapacitetsudfordringerne i kommunen, som er fleksibel nok til at kunne håndtere både fald og stigninger, også selv om prognoserne tager fejl. Om fire år har vi en opdateret og visionær skoleudviklingsstrategi baseret på solid bruger inddragelse.

Unge: Om fire år har vi en ungepolitik, der tager udgangspunkt i de unges behov, og tænker ud af boksen i forhold til løsninger på de unges udfordringer. Om fire år har vi en klar og tydelig strategi for digital dannelse. Så om fire år har vi ikke unge mennesker, der overrumples af at ende hos politiet på grund af krænkende delinger.

Børn og unge generelt: Om fire år har vi større fokus på at sikre både den faglige udvikling og den mentale sundhed for vores børn og unge. Om fire år er vi bedre til at udnytte vores bygningsmasse, og har en plan for hvordan vi indretter den klogt og bæredygtigt, så den understøtter skoler og institutioners lærings- og legemiljø.”

Blå bog

Navn: Gitte Kjær-Westermann

Alder: 50 år

Bydel: Taarbæk

Parti: Radikale Venstre

Udvalg: Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, medlem af byplan og økonomiudvalget

Uddannelse: Cand.scient.adm, MBA og certificeret kommunikationsrådgiver

Kommunalpolitisk erfaring: Medlem af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-14, næstformand i politisk bestyrelse 2014-2017

Formændene og de kommende fire år

Ved årsskiftet startede en ny fireårig periode med en ny kommunalbestyrelse. Vi taler med de nye formænd om deres områder. Hvad for et område overtager de? Hvad er udfordringer på kort og langt sigt? Og hvad for et område vil de give videre om fire år? Den første i serien er formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R).

Publiceret 02 March 2018 11:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV