Hun kan noget særligt med ord:

Mød Helle Helle på biblioteket

Helle Helle, der er en af landets mest populære og læste forfattere, gæster på tirsdag Stadsbiblioteket

Af
Af Pernille Borenhoff

 Er du en af dem, der også har læst Helle Helles noveller eller romaner og har lyst til at høre mere om forfatteren, hendes særlige minimalistiske skrivestil og hendes bøger, så er det på tirsdag kl. 20, at du skal tage til Stadsbiblioteket i Lyngby.

Her vil Helle Helle i samtale med litteraturformidler Lea Fløe Christensen stille skarpt på personportrætterne i sine bøger. Siden debutten for godt 25 år siden har Helle Helle skrevet adskillige noveller og romaner. Sit helt store gennembrud fik hun med romanen “Rødby-Puttgarden” (2005). Helle Helle har høstet stor anerkendelse for sit forfatterskab og blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær for 'Dette burde skrives i nutid' (2011) og Kritikerprisen.

Helle Helle udgives på adskillige sprog blandt andre norsk, hollandsk, engelsk, fransk, tysk og japansk. Arrangementet finder sted tirsdag den 6. marts kl. 20 i Bibliotekssalen.

null

Publiceret 01 March 2018 10:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV