DEBAT:

Tag nu skraldet i Kollelev Mose

Erik Schnettler, Ryvej 13, Virum

En af Virums mange attraktioner er Kollelev Mose tæt på Den Hvide Bro. Et område, der benyttes og påskønnes af mange, familier på spadseretur, skoleklasser på udflugt, lystfiskere, hundeluftere og andet godtfolk.

I den smukke mose står hele fire bænke, alle med smuk udsigt. Og ved siden af bænkene var indtil for nylig diskrete affaldsspande, så der stadig var orden i tingene.

Nu er de fire affaldsspande erstattet med to monumenter af nogle affaldsstativer, et ved hver indgang til området. Store, imposante metalmausulæer med Lyngby-Taarbæk Kommunes navn, så ingen skal være i tvivl.

Opstillingerne er sikkert et udtryk for ønske om lettere arbejdsgange for kommunens skraldespandstømmere. Men en klar forringelse for de mennesker, der bruger bænkene og har behov for at komme af med affaldet. Et naivt håb om, at folk bringer deres skrald til udgangen, er nok netop naivt. Og det er noget skidt for området.

Publiceret 16 February 2018 11:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV