BREAKING NEWS:

Lyngby Boldklub redder livet i superligaen

Af
Lars Schmidt

En gruppe lokale investorer har arbejdet på højtryk og er lykkedes med i aller-aller sidste øjeblik at redde Lyngby Boldklubs eksistens i superligaen.

Det bekræfter en kilde tæt på ledelsen i Lyngby Boldklub over for Det Grønne Område.

Vi følger sagen løbende og vil holde vores læsere opdaterede.

Til TV2 Sport sagde Lyngby-backen Michael Lumb i eftermiddags:

Også Lyngby-spilleren Michael Lumb bekræfter overfor TV 2 SPORT, at lønnen går ind fredag:

"Det er positivt nyt. Vi får løn i dag. De er ikke kommet endnu, men vi er blevet lovet, at de kommer i dag. Det er nogle lokale investorer, der spytter penge i klubben og er med til at sikre klubbens fremtid. Det skulle gerne være en fremtid, der er sikret i mere end en måned," sagde han til TV2 Sport:

"Lige nu er jeg en glad mand. Jeg er glad for, at det lykkedes at redde klubben. Det har været nogle hårde dage, og det har været rigtig, rigtig hårdt i lang tid. Endelig er der noget positivt at melde ud, så jeg er glad."

I går aftes sagde den lokale advokat Lars Borring, som er partner i Lyngby Boldklub og talsmand for de lokale investorer, følgende til TV2 Sport:

"En række investorer fra det lokale miljø er meget interesserede i, at klubben skal fortsætte som fodboldklub og med talentudvikling," fortalte han torsdag aften til TV2 Sport.

"De er ved at spytte penge i kassen. Vi har for så vidt nok til, at vi kan redde den lige her og nu. Men vi er nødt til at se på en mere langsigtet løsning, så spillerne ikke kun får løn i én måned, men også resten af sæsonen ud - og at vi har god tid til at planlægge, hvordan den bliver en mere fornuftig forretning," sagde han.

Vi følger sagen tæt.

null

Publiceret 09 February 2018 16:45

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV