Klubben reddet af "Friends Of Lyngby" - som får Aston Villa på besøg i starten af næste uge

Af
Lars Schmidt

Ifølge Ritzau og B.T. kalder den gruppe lokale forretningsfolk, der her til eftermiddag reddede Lyngby Boldklub, sig for "Friends Of Lyngby".

I spidsen for denne gruppe Lyngby-venner står den tidligere sportchef i klubben, Birger Jørgensen, som ifølge de to medier stod frem og fortalte nyheden - og fortalte, at han bliver klubbens nye direktør.

Læs en tidligere historie om Birger Jørgensen og Lyngby Boldklub her

Det er endnu ikke lykkedes Det Grønne Område at få bekræftet, hvem der ellers er en del af Friends Of Lyngby.

Tidligt fredag aften skrev Lyngby Boldklub på sin Facebook-side:

"En lokal investorgruppe har overtaget Lyngby Boldklub A/S, kapitaliserer klubben og overfører dags dato løn til klubbens spillere. Usikkerheden om De Kongeblås professionelle selskab og deltagelsen i Alka Superligaen er dermed endegyldig fortid."

Aston Villa besøger Lyngby i næste uge

Her til aften kom det ligeledes frem, at den engelske Championshipklub fra Birmingham, Aston Villa, er en af de investorer, som har forhandlet om en overtagelse af Lyngby.

Klubben, hvor flere danskere har spillet, er bestemt stadig inde i billedet. Og det i en sådan grad, at man sender fem mand til Lyngby mandag eller tirsdag for at inspicere forholdene.

Det bekræfter Aston Villas direktør, Keith Wyness, over for B.T.

Aston Villa har den kinesiske rigmand, Tony Xia, i ryggen og har således rigtig gode økonomiske muligheder for at udvikle Lyngby.

Og udvikling er netop formålet, Wyness til B.T., der i øvrigt skriver, at den tidligere Brøndby-direktør, Aldo Petersen, også spøger i kulissen.

Vi opdaterer løbende.

null

Publiceret 09 February 2018 19:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV