Søs Fengers håndtegn er et F for Fenger AllStars. Det var samtidig dét bogstav, seerne skulle sms'e, hvis de ville sende Lyngby-koret videre i AllStars. Men det var der ikke nok, der ville. Foto: Katja Nathalie Rasmussen

Søs Fengers håndtegn er et F for Fenger AllStars. Det var samtidig dét bogstav, seerne skulle sms'e, hvis de ville sende Lyngby-koret videre i AllStars. Men det var der ikke nok, der ville. Foto: Katja Nathalie Rasmussen

AllStars-eventyret sluttede, før det var begyndt

Søs Fenger og hendes AllStars måtte fredag som det første kor forlade kordysten

Af
Af Katja Nathalie Rasmussen

”Det var fuldstændig efter bogen,” sagde en begejstret Søs Fenger, da hendes Lyngby-kor havde leveret en poppet version af Depeche Mode-hittet ”Personal Jesus”.
Men det var ikke nok til at gå videre i TV2’s store fredagssatsning, AllStars.
Fredag aften stoppede eventyret for Fenger AllStars, da koret som det første måtte forlade kordysten. Dermed bliver det ikke Lyngby, der får glæde af præmien på 250.000 kroner til et godt formål.
At det kom fuldstændig bag på både Søs Fenger og de 20 kormedlemmer, kunne tydeligt ses på de skuffede og triste ansigter.
Kasper på 19 år, der var solisten på nummeret, gav sig ellers 100 procent.
”Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at stå på scenen,” sagde han kort før koret indtog scenen.
Med i konkurrencen er stadig Flemming 'Bamse' Jørgensen, Mike Tramp, rapduoen UFO Yepha, Steen Jørgensen fra 'Sort Sol', R&B-sangerinden Karen Rosenberg og deres kor.

Publiceret 17 April 2009 21:48