Wilhelm Kopp med sin velfortjente guldmedalje.
Wilhelm Kopp med sin velfortjente guldmedalje.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

14-årig sprang sig ind i historien

Wilhelm Kopp fra Trongårdens IF blev dansk mester i højdespring med 1,82 meter

Af Mikael Østergaard
Ved årets DM i atletik for ungdom var Wilhelm Kopp ene om at repræsentere Trongårdens IF, men han gjorde det fremragende.

Inden mesterskaberne lå Wilhelm Kopp på en delt 1. plads på ranglisten for de 14-15 årige drenge i sin favoritdisciplin højdespring, men han har haft en del knæproblemer og har derfor ikke kunnet træne og konkurrere optimalt i år. Det kunne man dog ikke se ved DM, hvor Wilhelm Kopp sikrede sig sit første danske mesterskab i helt suveræn stil. Han gik ind i konkurrencen som sidste mand på højden 1,61 m og klarede samtlige højder til og med 1,82 m i første forsøg. Dermed vandt han med 6 centimeter ned til nærmeste konkurrent og forbedrede sin personlige rekord med hele 9 centimeter.

De 1,82 m er det bedste højdespringsresultat i Trongårdens IF i 15 år, og ifølge Dansk Atletik Forbunds statistiske materiale er der tale om det bedste højdespring af en 14-årig i Danmark i 5 år.

Wilhelm Kopp deltog også i længdespring, og selv om han ikke har trænet meget i disciplinen i sommer, blev han nummer 9 med et spring på 5,16 m i første forsøg, kun 20 centimeter fra hans personlige rekord.

1,82 meter i højdespring er det bedste resultat af en 14-årig i Danmark i 5 år.
1,82 meter i højdespring er det bedste resultat af en 14-årig i Danmark i 5 år.

Publiceret: 04. September 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere