Arkivfoto

Arkivfoto

Fra politiets døgnrapport: Anmeldelser om otte indbrud i weekenden

Virum var særligt udsat for indbrud, da tyve blandt andet løb med smykker, kontanter og et våbenskab med et jagtgevær, ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Nordsjællands Politi har i løbet af weekenden fået otte anmeldelser af indbrud. Det fremgår af døgnrapporten for 11.-12. august.

Parkvej, Virum

Politiet fik anmeldelsen lørdag kl. 12.29. Indbruddet var begået i tidsrummet fredag kl. 16 til lørdag kl. 12. Et vindue var brudt op med struetrækker, og man stjal smykker.

Fortunparken, Lyngby

Anmeldelsen blev givet lørdag kl. 15.06. Tidsrummet for indbruddet var torsdag kl. 15 til lørdag kl. 14.50. Man var kommet ind via en knust rude i soveværelse og på badeværelse. Man stjal også her smykker.

Hans Merchels Vej, Virum

Anmeldelsen fik politiet lørdag kl. 17.27. Indbruddet blev begået mellem mandag 5. august kl. 11 og lørdag kl. 17.25. Man var kommet ind ved at knuse et soveværelsesvindue, og man stjal højtalere, mobiltelefon, høretelefoner og smykker.

Virum Vandvej, Virum

Politiet fik anmeldelsen søndag kl. 15.01. Indbruddet var begået mellem fredag kl. 20 og søndag kl. 15. Man havde fået adgang til huset ved at knuse en rude i en bryggersdør. Et våbenskab med et jagtgevær, spillekonsol og kontanter var stjålet fra stedet.

Frederiksdalsvej, Virum

Anmeldelsen blev givet lørdag kl. 15.36. Indbruddet blev begået mellem torsdag kl. 07.15 og søndag kl. 15.35. Man havde fået adgang til stedet ved at bryde en soveværelsesdør op og havde stjålet smykker, manchetknapper, kontanter og gps.

Solvænget, Lyngby

Politiet fik anmeldelsen søndag kl. 15.18 for et indbrud begået i tidsrummet torsdag kl. 16 til søndag kl. 15.15. Et badeværelsesvindue i første sals højde var opbrudt, og politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

V. Stuckenbergs Vej, Lyngby

Anmeldelsen blev givet søndag kl. 14.43. Tidsrummet var fredag kl. 11.30 til søndag kl. 14. En terrassedør var opbrudt, og man stjal smykker, kontanter, tablet og bærbar computer.

Frederiksdalsvej, Virum

Politiet fik anmeldelsen søndag kl. 16.25. Tidsrummet for indbruddet var mellem 1. august kl. 9 og søndag kl. 13. Man var kommet ind via en knust rude i en altandør, og politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Publiceret 12 August 2019 11:45