Demonstration i en indbrudstyvs fremgangsmåde ved borgermøde om indbrud. Arkivfoto

Demonstration i en indbrudstyvs fremgangsmåde ved borgermøde om indbrud. Arkivfoto

Fra politiets døgnrapporter: Her er et overblik over ugens indbrud

Indbrudstyve har været på spil fire steder i Lyngby-Taarbæk ifølge Nordsjællands Politis døgnrapporter for den sidste uge

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Indbrudsaktiviteten har den seneste tid været lav i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det viser en gennemgang af Nordsjællands Politis døgnrapporter for den sidste uge, som melder om fire indbrud.

Lyngbytofteparken, Lyngby

Politiet fik tirsdag kl. 12.48 en anmeldelse om indbrud i Lundtofteparken i Lyngby. Indbruddet skete tirsdag kl. 12.35. En dør blev opbrudt ved dørkarmen, og to personer er set løbe fra stedet. Den ene mand er sydlandsk af udseende, 20-25 år, ca. 180 cm og med sort fuldskæg. Iført lysegrå jakke. Den anden mand er sydlandsk af udseende, 20-25 år, ca. 170 cm.

Skovbakken, Virum

Onsdag kl. 12.38 fik politiet en anmeldelse om indbrud i en lejlighed på Skovbakken i Virum. Det skete onsdag kl. 18.30. Anmelder hørte pludselig lyde på sin altan og i sin stue, mens hun befandt sig i sit soveværelse. Hun råbte op, hvilket fik gerningsmanden til at flygte fra stedet.

Eremitageparken, Lyngby

Ligeledes onsdag tikkede en anmeldelse ind hos politiet kl. 13.29 om et indbrud begået samme dag mellem klokken 11.30 og klokken 12.30 i Eremitageparken, Lyngby. Man havde opbrudt en lås på hoveddøren, og politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Chr. X's Allé, Lyngby

Torsdag måtte politiet så igen tage mod en anmeldelse om indbrud. Denne gang på Chr. X's Allé i tidsrummet 18. juli kl. 12 til 31. juli kl. 20. Man var kommet ind via en ulåst dør og havde stjålet sølvtøj og kontanter. Derudover har politiet ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Publiceret 02 August 2019 11:48

SENESTE TV