Politiet melder om fire indbrud i den seneste døgnrapport. Foto: Mostphotos

Politiet melder om fire indbrud i den seneste døgnrapport. Foto: Mostphotos Erwin Wodicka

Overblik over indbrud: Fire indbrud på den seneste døgnrapport

Indbrud har fundet sted på Hartmannsvej, Malmmosevej, Nybrovej og Lyngbygårdsvej, ifølge Nordsjællands Politis seneste døgnrapport

Af
Mikkel Brøgger Petersen

På Nordsjællands Politis døgnrapport for 18.-19. februar finder man fire indbrud i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Det første indbrud blev begået mellem 07. februar klokken 14 og 18. februar klokken 10.30 på Hartmannsvej i Kgs. Lyngby. Et soveværelsesvindue var opbrudt, og man stjal smykker.

Det andet indbrud blev begået på Malmmosevej i Virum i tidsrummet 11. februar klokken 15 og 18. februar klokken 20.18. Man var kommet ind via et opbrudt køkkenvindue. Og udover en spillekonsol har politiet ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Det tredje indbrud blev begået på Nybrovej i Kgs. Lyngby, hvor man fik adgang ved at bryde et kældervindue op. Det skete 8. februar klokken 20.22. Politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Det sidste indbrud på døgnrapporten blev begået på Lyngbygårdsvej i Kgs. Lyngby mellem 16. februar klokken 17 og 18. februar klokken 12.15. Man var kommet ind fra en altan ved at bryde et vindue op til soveværelse. Ure blev stjålet, og ellers har Nordsjællands Politi ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Publiceret 19 February 2019 18:30