69-årig mand opdagede mistænkelige mænd i baghaven

Mandag eftermiddag stod en borger pludselig ansigt til ansigt med to mistænkelige mænd

Af
Anne Dahl Kristensen

På Tjørnevej fik en 69-årig mand mandag uønsket besøg, da han kl. 14.25 opdagede to fremmede mænd i sin baghave. De udgav sig for at være ansatte fra en nærliggende togbane, men da beboeren i huset bad om ID, stak de af i retning mod Jægersborg Station. De to mænd beskrives som værende:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, ca. 175-180 cm., kraftig kropsbygning, hvid i huden med kort sort hår. Talte engelsk og var iført grå hættetrøje og sorte bukser.

B: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm., spinkel kropsbygning, hvid i huden med kort sort hår. Iført sort T-shirt og sorte bukser.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 25 September 2018 12:57

SENESTE TV