Tre mindreårige piger blev afsløret, da de forsøgte at stjæle undertøj fra Magasin på Lyngby Hovedgade. Arkivfoto

Politiet anholdt to kvinder på henholdsvis 49 år og 46 år for at have stjålet parfume fra Magasin. Arkivfoto

Tyverier i Magsin: To udenlandske kvinder anholdt

Mens to kvinder slap væk med en iPhone 8, blev to kvinder anholdt for at stjæle parfume

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Tirsdag fandt to butikstyverier sted i Magasin, oplyser Nordsjællands Politi.

En 32-årig kvinde fra Allerød befandt sig i undertøjsafdelingen, hvor hun gik rundt med sin taske over skulderen. Selv om den var låst med knapper, bliver hendes iPhone 8 stjålet fra tasken. Et overvågningskamera viser, at tyveriet blev begået af to kvinder.

Det andet tyveri fandt sted klokken 13. To udenlandske, kvindelige butikstyve på 49 år og 46 år stjal parfume, men blev anholdt. De fremstilles i dag i grundlovsforhør.

Publiceret 25 July 2018 15:00

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.