En 35-årig mand blev onsdag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter, han havde gået rundt med en pistolattrap i Magasin i Lyngby. Arkivfoto

En 35-årig mand blev onsdag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter, han havde gået rundt med en pistolattrap i Magasin i Lyngby. Arkivfoto

Borgere blev utrygge: Mand gik rundt med falsk pistol

Kunder i Magasin alarmerede onsdag politiet, da de så en mand bevæge sig rundt med en attrappistol

Af
Anne Dahl Kristensen

I kølvandet på to skyderier i Lyngby i løbet af den seneste uges tid, var det en særdeles uheldig genstand, som en 35-årig mand havde valgt at tage med sig til Magasin på Lyngby Hovedgade onsdag.

Kl. 15.32 modtog Nordsjællands Politi nemlig en anmeldelse fra nogle kunder i butikken, som havde set manden gå rundt både indenfor og udenfor butikken med, hvad der i hvert fald lignende en rigtig pistol, i bukselinningen. Politiet sendte en patrulje til stedet, og da de ankom, fik de fat i den 35-årige mand, der kommer fra Herlev.

Betjentene kunne konstatere, at der var tale om en efterligning af en pistol. Men det kunne de utrygge borgere ikke vide, og den 35-årige mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvorefter han blev kørt hjem.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 19 July 2018 11:29

SENESTE TV