16-årig anholdt for knivstikkeri ved Bakken

En dommer i Lyngby skal nu afgøre, om der er tilstrækkeligt beviser mod den 16-årige

Den 14. maj blev en 14-årig dreng stukket med en kniv ved Dyrehavsbakken. Nu har politiet foretaget den første anholdelse i sagen. Overfaldet skete kort før klokken 22, da uoverensstemmelser mellem to grupper udviklede sig i området nær radiobilerne.

Senere stødte grupperne sammen på en stiområde uden for Bakken. Her blev den 14-årige dreng stukket i brystregionen og i den ene balle. Det skriver BT på deres hjemmeside

Her kan man også læse, at det i følge Nordsjællands Politi er en dreng på 16 år fra København, der er sigtet for forsøg på manddrab.

Den 16-årige blev anholdt tirsdag formiddag, og i dag onsdag skal en dommer ved Retten i Lyngby vurdere politiets materiale mod den anholdte. En anklager vil kræve drengen varetægtsfængslet.

Offentlig hjælp

Nordsjællands Politi lovede allerede kort efter knivstikkeriet, at de ville offentliggøre overvågningsbilleder fra området, hvis ikke de involverede parter selv henvendte sig til politiet og fortalte, hvad de vidste. Da det løfte ikke havde den ønskede effekt, blev billederne delt med offentligheden, og det førte altså til et hav af henvendelser.

Publiceret 20 June 2018 14:53

SENESTE TV