Alexander Modest og Christian Hagemann (til venstre) på sejrspodiet med deres sølvmedalje.
Alexander Modest og Christian Hagemann (til venstre) på sejrspodiet med deres sølvmedalje.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

0,77 sekunder fra VM-guld

Alexander Modest og Christian Hagemann fra Lyngby Roning vandt sølv i dobbeltsculler

Af Mikael Østergaard
Efter sejre tidligere på sæsonen ved regattaer i både København, Ratzeburg og Amsterdam var forventningerne store til Alexander Modest og Christian Hagemann inden afrejsen til U23-VM i let dobbeltsculler i Plovdiv, Bulgarien.

22 nationer var til start, og i indledende heat mødte Lyngby-mandskabet Italien, Canada, Sydafrika, Holland og Kroatien. Italien satte verdensrekord med 6:13.62, mens Alexander Modest og Christian Hagemann med 6:15.61 kom i mål i tredjebedste tid. Parret måtte en tur i opsamlingsheat, som de vandt overbevisende.

Inden semifinalen spåede træner Oliver Kiehn: ”De kommer helt sikkert i A-finalen, og her kan alt ske”.

Han fik ret. I semifinalen tog makkerparret førstepladsen i dagens bedste tid, foran Italien og Tyskland.

I finalen var modstanderne Italien, Spanien, Canada, Sydafrika og Tyskland. Italien var hurtigst ude ved 500 meter, med Spanien og Tyskland lige efter og Danmark på fjerdepladsen. Ved 1500 meter var det Italien foran Spanien og Danmark, som havde Canada bare 0,6 sekund efter. Christian og Alexander hev derefter de hurtigste sidste 500 meter af alle ud af ærmet og gik på de sidste 75 meter forbi Spanien, som de på målstregen satte med bare 0,14 sekund. Og i mål var de kun 0,77 sekunder efter Italien.

Kraftcenter Kongens Lyngby havde også den tunge dobbeltsculler til start ved Peter Munk og William Wisholm, der blev nummer to i C-finalen og dermed sluttede på en 14. plads blandt de 22 deltagere.

Publiceret: 31. Juli 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!