“Vi er havnet i smørhullet,” siger Louise og Salar, der netop har åbnet Nicoline Blomster på Lyngby Hovedgade. Foto: Pernille Borenhoff
“Vi er havnet i smørhullet,” siger Louise og Salar, der netop har åbnet Nicoline Blomster på Lyngby Hovedgade. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Louise og Salar åbner blomsterforretning på Lyngby Hovedgade

Bondebyens blomster er flytter til Lyngby Hovedgade og hedder nu Nicoline Blomster

Af Pernille Borenhoff
r Lyngby Hovedgade har fået en ny blomsterbutik. Det er Louise og Salar, der i en lang årrække har haft Bondebyens blomster på Gl. Lundtoftevej, der i slutningen af november slog dørene op for en ny og større butik.

“Der var skimmelsvamp i den gamle butik, og det kunne ikke ordnes. Vi er derfor rigtigt glade for, at vi kunne finde et nyt sted. Og så på Lyngby Hovedgade. Vi har fundet smørhullet her lige ved side af Picasso,” siger parret.

Den store butik på Lyngby Hovedgade er sat i stand fra top til tå. I næsten to måneder har Louise og Salar malet lofter og vægge, bygget diske og borde og etableret et stor kølerum til afskårne blomster.

Udvalget er stort set det samme, som man kendte det fra Bondebyen. En god blanding af tradition og fornyelse. Også servicen er den samme, og man bringer stadig blomster ud.

Interflora

“Vi hedder nu Nicoline blomster, for vi synes ikke, at det længere gav mening at hedde Bondebyens Blomster, når vi ikke længere er i Bondebyen. Vi hedder Nicoline, fordi den butik, vi i en periode havde i Albertslund, hed sådan. Og vi synes godt om navnet,” siger Salar.

Nyt er også, at butikken er blevet en del af Interflora. Og derfor forhandler man nu også Interfloras varer: øl, vin, chokolade og diverse andre lækkerier.

Mellem kl. 3 og 4 hver morgen er Salar at finde på blomstertorvet, så der er garanti for friske blomster.

“Man er altid velkommen til at stille forslag til, hvis der er noget, jeg skal tage med hjem,” siger han. Og suppleres af Louise.

Nicoline Blomster har åbent alle ugens dage. Hverdage kl. 8-18, lørdag kl. 9-16 og søndag kl. 10-16.

Nicoline Blomster på hovedgaden. Foto: Pernille Borenhoff
Nicoline Blomster på hovedgaden. Foto: Pernille Borenhoff

Nicoline Blomster er blev en del af Interflora og har derfor også kædens varer på hylderne. Foto: Pernille Borenhoff
Nicoline Blomster er blev en del af Interflora og har derfor også kædens varer på hylderne. Foto: Pernille Borenhoff

Publiceret: 05. December 2017 08:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område