“’Tale er guld’ og ’Hvad børn ikke ved, får de ondt af’ er mine mantra. Man skal turde tale med børn om de sværeste ting i livet. Børnene er nødt til at få hjælp til at kunne sætte ord på deres tanker og følelser, og har man som pårørende, lærer eller pædagog brug for støtte, kan man altid ringe til Kræftlinjen eller OmSorg eller læse mere på omsorg.dk. Foto: Pernille Borenhoff
“’Tale er guld’ og ’Hvad børn ikke ved, får de ondt af’ er mine mantra. Man skal turde tale med børn om de sværeste ting i livet. Børnene er nødt til at få hjælp til at kunne sætte ord på deres tanker og følelser, og har man som pårørende, lærer eller pædagog brug for støtte, kan man altid ringe til Kræftlinjen eller OmSorg eller læse mere på omsorg.dk. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Hvad børn ikke ved, får de ondt af”

Virumborger Per Bøge, der er områdechef hos Kræftens Bekæmpelse og i 25 år har arbejde med børn og sorg, bidrager til bogen ’Jeg vil gerne tale om min sorg’ der udkommer i denne uge

Af Pernille Borenhoff

“Min far er meget syg af kræft. Det hele startede sidste år ..... Det værste af det hele er, at han aldrig kan blive rask, og på et tidspunkt dør han.”

Citatet er hentet fra bogen 'Jeg vil gerne tale om min sorg', der i denne uge udkommer på Akademisk Forlag..

2000 børn og unge under 18 år oplever hvert år at miste en far eller en mor.

Både som pårørende, lærer og pædagog kan det være vanskeligt at vide, hvordan man skal forholde sig. For bliver barnet mere ked af det, hvis man taler med det om sorgen? Og er det påtrængende, hvis man kontakter familien?

“Alle børn vil som udgangspunkt gerne tale, men snakken skal være på barnets præmisser. Det værste er dog, hvis barnet bliver mødt med tavshed. Som voksen er det vigtigt at signalere til barnet, at du altid er parat til at tale. Kommer barnet ikke af sig selv, er det dit ansvar som voksen at kontakte barnet og familien,” siger Per Bøge, Virum, der er områdechef i Kræftens Bekæmpelses afdeling for patientstøtte og som ekspert i børn og sorg har bidraget til den nye bog.

Bogen er en antologi, hvor fagfolk, der arbejder med børn og unge i sorg og krise bidrager med deres erfaringer. Og ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk, sorgen kan have, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de skal tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald.

“Som voksen er det et ansvar, vi må tage på os. Jeg er klar over, at det er svært, men min mission er at bringe det ind i institutionerne og hjælpe de professionelle med undervisningsmateriale, rådgivning, handleplaner og supervision,” siger Per Bøge.

Statistisk set er der omkring 10 børn på hver skole, der har mistet en forælder. Og mange af disse børn mistrives. Som tidligere lærer fortæller han, at have oplevet børn, der kom til ham, når han var gårdvagt og bare have lyst til at holde i hånd.

”Børnene ønsker at bliver set, hørt og forstået, men de oplever en enorm forskel på lærere. På hvordan de er i stand til at tackle deres sorg. Hvis man samler børn i en sorggruppe på skolen, får børnene mulighed for at dele deres erfaring med ligesindede, og al erfaring viser, at det hjælper på børnenes trivsel, når de oplever, at de ikke er så forskellige fra de andre,” siger han.

LTK langt fremme

Alle skoler i landet har handleplaner for, hvordan man som lærer og pædagog skal agere i tilfælde af, at et barn mister en forælder. Alligevel viser undersøgelser, at 37 procent ikke føler, at deres klasselærer har været god til at tale med dem. Samtidig oplever 14 procent, at deres forældre er så kede af det, at de ikke kan tage sig af dem.

Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse på i samarbejde med kommunerne at etablere sorggrupper på skoler i hele landet. Men det er kun Lyngby-Taarbæk Kommune og fem andre kommuner i landet, der har et formaliseret samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. For Lyngby-Taarbæk Kommunen har samarbejdet varet de seneste seks år, og det er netop blevet forlænget til 2021.

“Kommunen har en tovholder, der kan hjælpe skolerne med sorggrupperne. Kommunen er klar over, at det er en god ide, for ingen børn kan lære, hvis de ikke trives. Børns sorg er et voksenansvar, og det er skolen som institution, der skal løfte det ansvar. På skolen skal man være enige om at have et beredskab og en sorggruppe, så man er klar til at støtte barnet og lære barnet at leve med tabet.,” siger Per Bøge.

’Jeg vil gerne tale om min sorg’ er en antologi skrevet til lærere, pædagoger og andre professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge. Bogen er udgivet med støtte fra Egmont Fonden, der sammen med Børn, Unge & Sorg står bag en konference om emnet den 18. september på Bremen Teater. Konferencen er åben for alle. Vært er Cecilie Frøkjær.
’Jeg vil gerne tale om min sorg’ er en antologi skrevet til lærere, pædagoger og andre professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge. Bogen er udgivet med støtte fra Egmont Fonden, der sammen med Børn, Unge & Sorg står bag en konference om emnet den 18. september på Bremen Teater. Konferencen er åben for alle. Vært er Cecilie Frøkjær.

Publiceret: 07. September 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere